Psaumes 94

1 Yahvé, Dieu à qui appartient la vengeance, toi, Dieu à qui appartient la vengeance, brille.

Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

2 Lève-toi, juge de la terre. Rendez aux fiers ce qu'ils méritent.

Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

3 Yahvé, jusqu'à quand les méchants, combien de temps les méchants triompheront-ils?

Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

4 Ils répandent des paroles arrogantes. Tous les méchants se vantent.

De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

5 Ils brisent ton peuple en morceaux, Yahvé, et afflige ton héritage.

Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

6 Ils tuent la veuve et l'étranger, et assassinent les orphelins.

De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

7 Ils disent: « Yah ne verra pas, le Dieu de Jacob n'en tiendra pas compte non plus. »

Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

8 Réfléchissez, vous qui êtes insensés parmi le peuple; Vous êtes fous, quand serez-vous sages?

Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

9 Celui qui a implanté l'oreille, n'entendra-t-il pas? Celui qui a formé l'œil, ne verra-t-il pas?

Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

10 Celui qui discipline les nations, ne punira-t-il pas? Celui qui enseigne à l'homme sait.

Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

11 Yahvé connaît les pensées de l'homme, qu'ils sont futiles.

Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

12 Béni soit l'homme que tu disciplines, Yah, et enseigner à partir de ta loi,

Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

13 afin que tu lui donnes du repos pendant les jours d'adversité, jusqu'à ce que la fosse soit creusée pour les méchants.

for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

14 Car Yahvé ne rejette pas son peuple, il n'abandonnera pas non plus son héritage.

Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

15 Car le jugement reviendra à la justice. Tous ceux qui ont le cœur droit le suivront.

Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

16 Qui se lèvera pour moi contre les méchants? Qui se lèvera pour moi contre les malfaiteurs?

Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

17 Si Yahvé n'avait pas été mon secours, mon âme aurait vite vécu dans le silence.

Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

18 Quand je disais: « Mon pied glisse! » Ta bonté, Yahvé, m'a soutenu.

Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

19 Dans la multitude de mes pensées au dedans de moi, tes réconforts ravissent mon âme.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

20 Le trône de la méchanceté n'aura pas de communion avec vous, qui entraîne des méfaits par la loi?

Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

21 Ils s'assemblent contre l'âme du juste, et condamner le sang innocent.

De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

22 Mais Yahvé a été ma haute tour, mon Dieu, le rocher de mon refuge.

Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

23 Il a fait retomber sur eux leur propre iniquité, et les exterminera dans leur propre méchanceté. Yahvé, notre Dieu, les exterminera.

Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.