Psaumes 102
1 Prière de l'affligé, lorsqu'il est accablé et qu'il déverse sa plainte devant Yahvé. Entends ma prière, Yahvé! Laisse mon cri venir à toi.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Ne me cache pas ta face au jour de ma détresse. Tourne ton oreille vers moi. Répondez rapidement dans la journée lorsque j'appelle.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Car mes jours se consument comme de la fumée. Mes os sont brûlés comme une torche.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mon cœur est flétri comme l'herbe, il est desséché, car j'oublie de manger mon pain.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 A cause de la voix de mes gémissements, mes os collent à ma peau.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Je suis comme un pélican du désert. Je suis devenu comme un hibou des lieux déserts.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Je veille, et je suis devenu comme un moineau qui est seul sur le toit.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mes ennemis m'outragent tout le jour. Ceux qui sont en colère contre moi utilisent mon nom comme une malédiction.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Car j'ai mangé de la cendre comme du pain, et j'ai mélangé ma boisson avec des larmes,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 à cause de ton indignation et de ta colère; car tu m'as pris et jeté au loin.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Mes jours sont comme une longue ombre. Je me suis flétri comme l'herbe.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Mais toi, Yahvé, tu demeures à jamais; ta renommée perdure à travers les générations.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Tu te lèveras et tu auras pitié de Sion, car il est temps d'avoir pitié d'elle. Oui, le moment est venu.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Car tes serviteurs prennent plaisir à ses pierres, et ayez pitié de sa poussière.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Ainsi les nations craindront le nom de Yahvé, tous les rois de la terre, ta gloire.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Car Yahvé a rebâti Sion. Il est apparu dans sa gloire.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Il a répondu à la prière des indigents, et n'a pas méprisé leur prière.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Ceci sera écrit pour la génération à venir. Un peuple qui sera créé louera Yah,
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 car il a regardé du haut de son sanctuaire. Du ciel, Yahvé a vu la terre,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 pour entendre les gémissements du prisonnier, pour libérer ceux qui sont condamnés à mort,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 afin que les hommes proclament le nom de Yahvé dans Sion, et ses louanges à Jérusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 quand les peuples seront rassemblés, les royaumes, pour servir Yahvé.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Il a affaibli ma force le long du parcours. Il a raccourci mes jours.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 J'ai dit: « Mon Dieu, ne m'enlève pas au milieu de mes jours. Vos années sont à travers toutes les générations.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Dès longtemps, tu as posé les fondements de la terre. Les cieux sont l'œuvre de tes mains.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Ils périront, mais toi tu persévéreras. Oui, ils s'useront tous comme un vêtement. Tu les changeras comme un manteau, et ils seront changés.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Mais vous êtes les mêmes. Vos années n'auront pas de fin.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Les enfants de tes serviteurs continueront. Leur progéniture sera établie devant toi. »
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
