< Matthieu 21 >

1 Lorsqu'ils approchèrent de Jérusalem et arrivèrent à Bethsphage, sur la montagne des Oliviers, Jésus envoya deux disciples,
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 en leur disant: « Allez dans le village qui est en face de vous, et vous trouverez aussitôt une ânesse attachée, et un ânon avec elle. Détachez-les et amenez-les-moi.
„Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Si quelqu'un vous dit quelque chose, vous répondrez: 'Le Seigneur a besoin d'eux', et aussitôt il les enverra. »
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.”
4 Tout cela a été fait afin que s'accomplisse ce qui avait été annoncé par le prophète, en disant,
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 « Dis à la fille de Sion, Voici votre Roi qui vient à vous, humble, et monté sur un âne, sur un ânon, le petit d'une ânesse. »
„Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.”
6 Les disciples allèrent et firent ce que Jésus leur avait ordonné.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Ils amenèrent l'âne et l'ânon, mirent leurs vêtements sur eux, et Jésus s'assit dessus.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8 Une très grande foule étendit ses vêtements sur la route. D'autres coupèrent des branches d'arbres et les étendirent sur la route.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
9 La foule qui marchait devant lui, et ceux qui le suivaient, ne cessaient de crier: « Hosanna au fils de David! Béni soit celui qui vient au nom du Seigneur! Hosanna au plus haut des cieux! »
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!”
10 Lorsqu'il arriva à Jérusalem, toute la ville s'agita, en disant: « Qui est celui-ci? »
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?”
11 Les foules disaient: « C'est le prophète Jésus, de Nazareth en Galilée. »
Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.”
12 Jésus entra dans le temple de Dieu, chassa tous ceux qui vendaient et achetaient dans le temple, et renversa les tables des changeurs et les sièges de ceux qui vendaient les colombes.
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Il leur dit: « Il est écrit: « Ma maison sera appelée maison de prière", mais vous en avez fait une caverne de voleurs! »
Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.”
14 Les boiteux et les aveugles s'approchaient de lui dans le temple, et il les guérissait.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Mais les principaux sacrificateurs et les scribes, voyant les prodiges qu'il faisait, et les enfants qui criaient dans le temple et disaient: « Hosanna au fils de David », s'indignèrent,
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!” bleve de vrede og sagde til ham:
16 et lui dirent: « Entends-tu ce qu'ils disent? » Jésus leur dit: « Oui. N'avez-vous jamais lu: « C'est de la bouche des enfants et des nourrissons que tu as fait sortir la louange? »"
„Hører du, hvad disse sige?” Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?”
17 Il les quitta, sortit de la ville et se rendit à Béthanie, où il campa.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Le matin, comme il retournait à la ville, il eut faim.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
19 Voyant un figuier au bord du chemin, il s'en approcha et n'y trouva que des feuilles. Il lui dit: « Qu'il n'y ait pas de fruit de toi pour toujours! ». Aussitôt, le figuier se dessèche. (aiōn g165)
Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!” Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Les disciples, voyant cela, s'étonnèrent et dirent: « Comment le figuier a-t-il pu se dessécher aussitôt? »
Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?”
21 Jésus leur répondit: « Je vous le dis en vérité, si vous avez la foi et ne doutez pas, non seulement vous ferez ce qui a été fait au figuier, mais même si vous disiez à cette montagne: « Prends-toi et jette-toi dans la mer », cela se ferait.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Tout ce que vous demanderez dans la prière, en croyant, vous le recevrez. »
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.”
23 Comme il était entré dans le temple, les principaux sacrificateurs et les anciens du peuple s'approchèrent de lui pendant qu'il enseignait, et dirent: « Par quelle autorité fais-tu ces choses? Qui t'a donné cette autorité? »
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?”
24 Jésus leur répondit: « Je vous poserai aussi une question; si vous me la répondez, je vous dirai de même par quelle autorité je fais ces choses.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Le baptême de Jean, d'où venait-il? Du ciel ou des hommes? » Ils raisonnaient ainsi entre eux: « Si nous disons: « Du ciel », il nous demandera: « Pourquoi donc n'avez-vous pas cru en lui? »
Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?” Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Mais si nous disons: « Des hommes », nous craignons la foule, car tous tiennent Jean pour un prophète. »
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.”
27 Ils répondirent à Jésus: « Nous ne savons pas. » Il leur dit aussi: « Je ne vous dirai pas non plus par quelle autorité je fais ces choses.
Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.” Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Mais qu'en pensez-vous? Un homme avait deux fils. Il vint trouver le premier et lui dit: « Mon fils, va travailler aujourd'hui dans ma vigne.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
29 Il répondit: « Je ne veux pas », mais il changea d'avis après coup et y alla.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 Il vint au second, et lui dit la même chose. Il répondit: « Je m'en vais, monsieur », mais il n'y alla pas.
Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Lequel des deux a fait la volonté de son père? » Ils lui dirent: « Le premier. » Jésus leur dit: « Je vous le dis en vérité, les publicains et les prostituées entrent avant vous dans le Royaume de Dieu.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?” De sige: „Den første.” Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
32 Car Jean est venu à vous dans la voie de la justice, et vous ne l'avez pas cru; mais les publicains et les prostituées l'ont cru. Quand vous l'avez vu, vous ne vous êtes même pas repentis après coup, afin de le croire.
Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
33 « Écoutez une autre parabole. Il y avait un homme, maître de maison, qui planta une vigne, l'entoura d'une haie, y creusa un pressoir, construisit une tour, l'afferma à des fermiers et partit pour un autre pays.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
34 Lorsque la saison des fruits approchait, il envoyait ses serviteurs chez les fermiers pour recevoir ses fruits.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
35 Les fermiers prirent ses serviteurs, en battirent un, en tuèrent un autre et en lapidèrent un autre.
Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Il envoya de nouveau d'autres serviteurs, plus nombreux que les premiers, et ils les traitèrent de la même manière.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37 Ensuite, il leur envoya son fils, en disant: « Ils respecteront mon fils.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Mais les paysans, voyant le fils, dirent entre eux: « C'est l'héritier. Venez, tuons-le et saisissons son héritage.
Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
39 Ils le prirent donc et le jetèrent hors de la vigne, puis le tuèrent.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
40 Quand donc le maître de la vigne viendra, que fera-t-il à ces fermiers? »
Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?”
41 Ils lui dirent: « Il détruira misérablement ces misérables, et louera la vigne à d'autres fermiers qui lui donneront les fruits en leur saison. »
De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.”
42 Jésus leur dit: « N'avez-vous jamais lu dans les Écritures, « La pierre que les bâtisseurs ont rejetée a été nommé à la tête du coin. Cela venait du Seigneur. C'est merveilleux à nos yeux »?
Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 « C'est pourquoi je vous le dis, le Royaume de Dieu vous sera enlevé et sera donné à une nation qui produit son fruit.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Celui qui tombera sur cette pierre sera brisé en morceaux, mais celui sur qui elle tombera, elle le dispersera comme de la poussière. »
Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
45 Les principaux sacrificateurs et les pharisiens, ayant entendu ses paraboles, comprirent qu'il parlait d'eux.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Lorsqu'ils cherchaient à se saisir de lui, ils craignaient la foule, parce qu'elle le considérait comme un prophète.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.

< Matthieu 21 >