< Marc 9 >
1 Il leur dit: « En vérité, je vous le dis, il y en a ici qui ne goûteront pas la mort avant d'avoir vu le Royaume de Dieu venir avec puissance. »
Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
2 Six jours après, Jésus prit avec lui Pierre, Jacques et Jean, et les fit monter sur une haute montagne, à l'écart, et il fut changé en une autre forme devant eux.
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
3 Ses vêtements devinrent étincelants, d'une blancheur extrême, comme de la neige, telle qu'aucun blanchisseur sur la terre ne peut les blanchir.
Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
4 Élie et Moïse leur apparurent, et ils s'entretenaient avec Jésus.
Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
5 Pierre répondit à Jésus: « Rabbi, il est bon pour nous d'être ici. Faisons trois tentes: une pour toi, une pour Moïse et une pour Élie. »
Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
6 En effet, il ne savait pas quoi dire, car ils avaient très peur.
Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 Une nuée vint les couvrir de son ombre, et une voix sortit de la nuée: « Celui-ci est mon Fils bien-aimé. Écoutez-le. »
Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
8 Soudain, regardant autour d'eux, ils ne virent plus personne avec eux, sauf Jésus seul.
Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 Comme ils descendaient de la montagne, il leur ordonna de ne dire à personne ce qu'ils avaient vu, jusqu'à ce que le Fils de l'homme fût ressuscité des morts.
Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 Ils gardèrent cette parole pour eux, se demandant ce que signifiait cette « résurrection des morts ».
Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
11 Ils l'interrogèrent, disant: « Pourquoi les scribes disent-ils qu'Élie doit venir d'abord? »
Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
12 Il leur dit: « Élie vient d'abord, et il rétablit toutes choses. Comment est-il écrit du Fils de l'homme qu'il doit souffrir beaucoup et être méprisé?
Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Mais je vous dis qu'Élie est venu, et qu'eux aussi lui ont fait ce qu'ils ont voulu, comme il est écrit de lui. »
Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
14 Arrivant auprès des disciples, il vit une grande foule autour d'eux, et des scribes qui les interrogeaient.
Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 Aussitôt, toute la foule, en le voyant, fut très étonnée, et courant à lui, elle le salua.
Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 Il demanda aux scribes: « Que leur demandez-vous? »
Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
17 Un homme de la foule répondit: « Maître, je t'ai amené mon fils, qui a un esprit muet;
Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
18 et partout où il s'empare de lui, il le jette à terre; il a la bouche pleine d'écume, grince des dents et devient rigide. J'ai demandé à tes disciples de le chasser, et ils n'ont pas pu. »
Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
19 Il lui répondit: « Génération incrédule, jusqu'à quand serai-je avec vous? Combien de temps encore vous supporterai-je? Amenez-le-moi. »
Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
20 Ils l'amenèrent à lui, et quand il le vit, l'esprit le saisit aussitôt et il tomba par terre, se vautrant et écumant la bouche.
Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
21 Il demanda à son père: « Depuis combien de temps cela lui arrive-t-il? » Il a dit: « Dès l'enfance.
Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
22 Souvent elle l'a jeté à la fois dans le feu et dans l'eau pour le détruire. Mais si tu peux faire quelque chose, aie pitié de nous et aide-nous. »
og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
23 Jésus lui dit: « Si tu peux croire, tout est possible à celui qui croit. »
Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
24 Aussitôt, le père de l'enfant s'écria en pleurant: « Je crois. Aide mon incrédulité! »
Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
25 Voyant qu'une foule accourait, Jésus menaça l'esprit impur, en lui disant: « Esprit muet et sourd, je te l'ordonne, sors de lui, et n'y rentre plus jamais! »
Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
26 Après avoir poussé des cris et l'avoir soumis à de fortes convulsions, elle sortit de lui. L'enfant devint comme un mort, au point que la plupart d'entre eux disaient: « Il est mort. »
Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
27 Mais Jésus, l'ayant pris par la main, le ressuscita, et il se leva.
Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
28 Lorsqu'il fut entré dans la maison, ses disciples lui demandèrent en privé: « Pourquoi n'avons-nous pas pu la chasser? »
Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
29 Il leur dit: « Ce genre ne peut sortir que par la prière et le jeûne. »
Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
30 Ils partirent de là et traversèrent la Galilée. Il ne voulait pas qu'on le sache,
Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31 car il enseignait ses disciples et leur disait: « Le Fils de l'homme est livré aux mains des hommes, et ils le tueront; et quand il aura été tué, le troisième jour il ressuscitera. »
Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
32 Mais ils ne comprenaient pas cette parole, et ils avaient peur de l'interroger.
Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 Il arriva à Capharnaüm. Lorsqu'il fut dans la maison, il leur demanda: « Que discutiez-vous entre vous en chemin? »
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
34 Mais ils se taisaient, car ils s'étaient disputés en chemin pour savoir qui était le plus grand.
Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
35 Il s'assit, appela les douze et leur dit: « Si quelqu'un veut être le premier, qu'il soit le dernier de tous et le serviteur de tous. »
Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
36 Il prit un petit enfant et le plaça au milieu d'eux. Le prenant dans ses bras, il leur dit:
Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
37 « Quiconque reçoit en mon nom un tel petit enfant me reçoit; et quiconque me reçoit ne me reçoit pas, mais reçoit celui qui m'a envoyé. »
„Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
38 Jean lui dit: « Maître, nous avons vu quelqu'un qui ne nous suit pas, qui chasse les démons en ton nom; et nous lui avons interdit, parce qu'il ne nous suit pas. »
Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
39 Mais Jésus dit: « Ne l'en empêche pas, car il n'y a personne qui fasse une œuvre puissante en mon nom et qui puisse rapidement dire du mal de moi.
Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
40 Car quiconque n'est pas contre nous est de notre côté.
Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41 En effet, quiconque vous donnera à boire un verre d'eau en mon nom, parce que vous êtes du Christ, je vous le dis en toute certitude, il ne perdra en rien sa récompense.
Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
42 Quiconque fera trébucher l'un de ces petits qui croient en moi, il vaudrait mieux pour lui qu'on le jette à la mer, avec une meule de moulin suspendue à son cou.
Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
43 Si ta main te fait trébucher, coupe-la. Mieux vaut pour toi entrer dans la vie mutilé, plutôt que d'aller avec tes deux mains dans la géhenne, dans le feu inextinguible, (Geenna )
Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna )
44 « où leur ver ne meurt pas, et où le feu ne s'éteint pas ».
[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
45 Si ton pied te fait trébucher, coupe-le. Mieux vaut pour toi entrer dans la vie en boitant, plutôt que d'avoir les deux pieds jetés dans la géhenne, dans le feu qui ne s'éteint pas, (Geenna )
Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna )
46 « où leur ver ne meurt pas et où le feu ne s'éteint pas ».
[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
47 Si ton œil te fait trébucher, jette-le dehors. Mieux vaut pour toi entrer dans le royaume de Dieu avec un seul œil, que d'avoir deux yeux pour être jeté dans la géhenne de feu, (Geenna )
Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna )
48 « où leur ver ne meurt pas et où le feu ne s'éteint pas ».
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49 Car chacun sera salé par le feu, et tout sacrifice sera assaisonné de sel.
Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
50 Le sel est bon, mais si le sel a perdu sa saveur, avec quoi l'assaisonnerez-vous? Ayez du sel en vous-mêmes, et soyez en paix les uns avec les autres. »
Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”