Luc 15
1 Or, tous les publicains et les pécheurs s'approchaient de lui pour l'entendre.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Les pharisiens et les scribes murmuraient, disant: « Cet homme accueille les pécheurs et mange avec eux. »
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 Il leur dit cette parabole:
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 « Lequel d'entre vous, s'il avait cent brebis et en perdait une, ne laisserait pas les quatre-vingt-dix-neuf autres dans le désert pour courir après celle qui est perdue, jusqu'à ce qu'il la retrouve?
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Lorsqu'il l'a trouvée, il la porte sur ses épaules en se réjouissant.
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 De retour à la maison, il appelle ses amis et ses voisins, en leur disant: « Réjouissez-vous avec moi, car j'ai retrouvé ma brebis qui était perdue! ».
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 Je vous le dis, de même, il y aura plus de joie dans le ciel pour un seul pécheur qui se repent, que pour quatre-vingt-dix-neuf justes qui n'ont pas besoin de se repentir.
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 « Ou quelle femme, si elle avait dix drachmes, si elle en perdait une, n'allumerait pas une lampe, ne balaierait pas la maison et ne chercherait pas diligemment jusqu'à ce qu'elle la trouve?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Lorsqu'elle l'a trouvée, elle convoque ses amies et ses voisines en disant: « Réjouissez-vous avec moi, car j'ai trouvé la drachme que j'avais perdue! ».
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 De même, je vous le dis, il y a de la joie en présence des anges de Dieu pour un seul pécheur qui se repent. »
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 Il dit: « Un homme avait deux fils.
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 Le plus jeune dit à son père: « Père, donne-moi ma part de tes biens ». Il partagea donc entre eux son gagne-pain.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Peu de jours après, le fils cadet rassembla tout cela et s'en alla dans un pays lointain. Là, il gaspilla ses biens en vivant dans la débauche.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Lorsqu'il eut tout dépensé, une grande famine survint dans ce pays, et il commença à être dans le besoin.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Il alla s'attacher à l'un des citoyens de ce pays, qui l'envoya dans ses champs pour nourrir les porcs.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 Il voulait se remplir le ventre avec les cosses que mangeaient les porcs, mais personne ne lui en donnait.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 Lorsqu'il revint à lui, il dit: « Combien de mercenaires de mon père ont du pain en abondance, et moi, je meurs de faim!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Je me lèverai et j'irai vers mon père, et je lui dirai: « Père, j'ai péché contre le ciel et à tes yeux.
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Je ne suis plus digne d'être appelé ton fils. Fais de moi un de tes mercenaires. »''
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 « Il se leva et alla vers son père. Mais, comme il était encore loin, son père le vit et fut ému de compassion; il courut, se jeta à son cou et le baisa.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Le fils lui dit: « Père, j'ai péché contre le ciel et à tes yeux. Je ne suis plus digne d'être appelé ton fils ».
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 « Mais le père dit à ses serviteurs: « Apportez la plus belle robe et mettez-la sur lui. Mettez un anneau à sa main et des sandales à ses pieds.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Amenez le veau gras, tuez-le, mangeons et faisons la fête;
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 car celui-ci, mon fils, était mort et il revit. Il était perdu et il est retrouvé. Et ils se mirent à célébrer.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 « Or, son fils aîné était aux champs. Comme il s'approchait de la maison, il entendit de la musique et des danses.
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Il appela un des serviteurs et lui demanda ce qui se passait.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Il lui dit: « Ton frère est arrivé et ton père a tué le veau gras, car il l'a reçu sain et sauf.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 Mais il se mit en colère et ne voulut pas entrer. Alors son père sortit et le supplia.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Mais il répondit à son père: « Voici tant d'années que je te sers et je n'ai jamais désobéi à un de tes commandements, mais tu ne m'as jamais donné de chèvre pour que je puisse faire la fête avec mes amis.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Mais lorsque ton fils est arrivé, lui qui a dévoré ta vie avec des prostituées, tu as tué pour lui le veau gras.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Il lui dit: « Mon fils, tu es toujours avec moi, et tout ce qui est à moi est à toi.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Mais il convenait de célébrer et de se réjouir, car celui-ci, ton frère, était mort, et il est ressuscité. Il était perdu, et il est retrouvé. »
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
