Job 19
1 Alors Job répondit,
Men Job svarede og sagde:
2 « Jusqu'à quand me tourmenterez-vous, et m'écraser avec des mots?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 Vous m'avez fait dix fois des reproches. Vous n'avez pas honte de m'attaquer.
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 S'il est vrai que j'ai fait une erreur, mon erreur reste avec moi-même.
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 Si vous vous glorifiez contre moi, et plaidez contre moi mon opprobre,
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 savent maintenant que Dieu m'a subverti, et m'a entouré de son filet.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 « Voici, je crie au mal, mais on ne m'écoute pas. Je crie à l'aide, mais il n'y a pas de justice.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Il a muré mon chemin pour que je ne puisse pas passer, et a mis les ténèbres sur mes chemins.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 Il m'a dépouillé de ma gloire, et a enlevé la couronne de ma tête.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Il m'a brisé de toutes parts, et je suis parti. Il a arraché mon espoir comme un arbre.
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 Il a aussi enflammé sa colère contre moi. Il me compte parmi ses adversaires.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 Ses troupes montent ensemble, construire une rampe de siège contre moi, et camper autour de ma tente.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 « Il a éloigné mes frères de moi. Mes connaissances sont complètement éloignées de moi.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 Mes proches sont partis. Mes amis familiers m'ont oublié.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 Ceux qui habitent dans ma maison et mes servantes me considèrent comme un étranger. Je suis un étranger à leurs yeux.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 J'appelle mon serviteur, et il ne me répond pas. Je le supplie avec ma bouche.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 Mon souffle est offensant pour ma femme. Je suis détestable pour les enfants de ma propre mère.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 Même les jeunes enfants me méprisent. Si je me lève, ils parlent contre moi.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 Tous mes amis familiers m'abhorrent. Ceux que j'aimais se sont retournés contre moi.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Mes os collent à ma peau et à ma chair. Je m'en suis sorti par la peau des dents.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 « Ayez pitié de moi. Ayez pitié de moi, vous mes amis, car la main de Dieu m'a touché.
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 Pourquoi me persécutez-vous comme Dieu, et ne sont pas satisfaits de ma chair?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 « Oh, si mes paroles étaient maintenant écrites! Oh, qu'ils soient inscrits dans un livre!
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 Qu'avec une plume de fer et du plomb ils ont été gravés dans la roche pour toujours!
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 Quant à moi, je sais que mon Rédempteur est vivant. A la fin, il se tiendra sur la terre.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 Après que ma peau soit détruite, alors je verrai Dieu dans ma chair,
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 que je verrai, moi aussi, de mon côté. Mes yeux verront, et pas comme un étranger. « Mon cœur se consume en moi.
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 Si vous dites: « Comme nous le persécuterons! parce que la racine du problème se trouve en moi,
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 craignez l'épée, car la colère amène les châtiments de l'épée, afin que vous sachiez qu'il y a un jugement. »
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
