Job 15
1 Alors Éliphaz, le Thémanite, prit la parole,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 « Si un homme sage répond par une vaine connaissance, et se remplir du vent d'est?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 Doit-il raisonner avec des propos non profitables, ou avec des discours avec lesquels il ne peut rien faire de bon?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Oui, vous supprimez la peur, et entravent la dévotion devant Dieu.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Car ton iniquité enseigne ta bouche, et vous choisissez le langage des rusés.
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 C'est ta propre bouche qui te condamne, et non moi. Oui, tes propres lèvres témoignent contre toi.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 « Es-tu le premier homme qui soit né? Ou bien on vous a fait sortir avant les collines?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Avez-vous entendu le conseil secret de Dieu? Limitez-vous la sagesse à vous-même?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Que savez-vous que nous ne savons pas? Que comprenez-vous qui n'est pas en nous?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Avec nous, il y a des hommes aux cheveux gris et des hommes très âgés, beaucoup plus vieux que ton père.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Les consolations de Dieu sont-elles trop petites pour vous, même la parole qui est douce envers vous?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Pourquoi ton cœur t'emporte-t-il? Pourquoi vos yeux clignotent-ils?
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 que vous tournez votre esprit contre Dieu, et laisser de telles paroles sortir de votre bouche?
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Qu'est-ce que l'homme, pour qu'il soit pur? Qu'est-ce que celui qui est né d'une femme, pour qu'il soit juste?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Voici, il ne fait pas confiance à ses saints. Oui, les cieux ne sont pas propres à ses yeux;
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 combien moins celui qui est abominable et corrompu, un homme qui boit l'iniquité comme de l'eau!
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 « Je vais te montrer, écoute-moi; ce que j'ai vu, je vais le déclarer
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 (que les sages ont raconté par leurs pères, et ne l'ont pas caché;
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 à qui seul le pays a été donné, et aucun étranger ne passait parmi eux):
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Le méchant se tord de douleur tous ses jours, même le nombre d'années qui sont réservées à l'oppresseur.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Un bruit de terreur est dans ses oreilles. Dans la prospérité, le destructeur viendra sur lui.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Il ne croit pas qu'il reviendra des ténèbres. Il est attendu par l'épée.
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 Il erre à la recherche de pain, en disant: « Où est-il? ». Il sait que le jour des ténèbres est prêt à sa main.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 La détresse et l'angoisse l'effraient. Ils l'emportent sur lui, comme un roi prêt à la bataille.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 Parce qu'il a étendu sa main contre Dieu, et se comporte fièrement contre le Tout-Puissant,
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 il court vers lui avec un cou raide, avec les boucliers épais de ses boucliers,
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 parce qu'il s'est couvert le visage de sa graisse, et a accumulé de la graisse sur ses cuisses.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 Il a habité des villes désertes, dans des maisons que personne n'habitait, qui étaient prêts à devenir des tas.
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 Il ne sera pas riche, et sa fortune ne durera pas, et leurs biens ne s'étendront pas sur la terre.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 Il ne sortira pas des ténèbres. La flamme desséchera ses branches. Il s'en ira par le souffle de la bouche de Dieu.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 Qu'il ne se fie pas au vide, en se trompant lui-même, car le vide sera sa récompense.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Elle s'accomplira avant son temps. Sa branche ne sera pas verte.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Il secouera son raisin non mûr comme la vigne, et il rejettera sa fleur comme l'olivier.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Car la compagnie des impies sera stérile, et le feu consumera les tentes de la corruption.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Ils conçoivent la malice et produisent l'iniquité. Leur cœur prépare la tromperie. »
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
