Hébreux 1

1 Dieu, ayant autrefois, en plusieurs temps et de diverses manières, parlé aux pères par les prophètes,

Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,

2 nous a parlé, à la fin de ces jours, par son Fils, qu'il a établi héritier de toutes choses, par lequel il a aussi créé le monde. (aiōn g165)

så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)

3 Son Fils est le rayonnement de sa gloire, l'image même de sa substance, et il soutient toutes choses par la parole de sa puissance; après nous avoir purifiés par lui-même de nos péchés, il s'est assis à la droite de la majesté des cieux,

han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,

4 étant devenu aussi supérieur aux anges que le nom plus excellent dont il a hérité est supérieur au leur.

idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

5 Car auquel des anges a-t-il jamais dit, « Tu es mon fils. Aujourd'hui, je suis devenu ton père? » et encore, « Je serai pour lui un Père, et il sera pour moi un Fils? »

Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?

6 Lorsqu'il introduit à nouveau le premier-né dans le monde, il dit: « Que tous les anges de Dieu se prosternent devant lui. »

Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".

7 Des anges, il dit, « Il fait des vents à ses anges, et ses serviteurs une flamme de feu. »

Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";

8 Mais il dit du Fils, « Ton trône, ô Dieu, est pour les siècles des siècles. Le sceptre de la droiture est le sceptre de votre Royaume. (aiōn g165)

men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)

9 Tu as aimé la justice et haï l'iniquité; C'est pourquoi Dieu, ton Dieu, t'a oint d'une huile de jubilation au-dessus de tes semblables. »

Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".

10 Et, « Toi, Seigneur, au commencement, tu as posé les fondements de la terre. Les cieux sont l'œuvre de tes mains.

Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

11 Ils vont périr, mais toi tu continues. Ils vieilliront tous comme un vêtement.

De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

12 Tu les enrouleras comme un manteau, et ils seront changés; mais tu es le même. Vos années ne manqueront pas. »

ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".

13 Mais lequel des anges a-t-il dit à un moment donné, « Assieds-toi à ma droite, jusqu'à ce que je fasse de tes ennemis le marchepied de tes pieds? »

Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?

14 Ne sont-ils pas tous des esprits serviteurs, envoyés pour servir ceux qui doivent hériter du salut?

Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?