Genèse 8

1 Dieu se souvint de Noé, de tous les animaux et de tout le bétail qui étaient avec lui dans le navire; et Dieu fit passer un vent sur la terre. Les eaux s'apaisèrent.

Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

2 Les sources de l'abîme et les fenêtres du ciel s'arrêtèrent aussi, et la pluie du ciel fut retenue.

Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

3 Les eaux se retirèrent continuellement de la terre. Au bout de cent cinquante jours, les eaux se retirèrent.

og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

4 Le navire se reposa au septième mois, le dix-septième jour du mois, sur les montagnes d'Ararat.

På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

5 Les eaux se retirèrent continuellement jusqu'au dixième mois. Au dixième mois, le premier jour du mois, les sommets des montagnes furent visibles.

og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

6 Au bout de quarante jours, Noé ouvrit la fenêtre du navire qu'il avait construit,

Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

7 et il envoya un corbeau. Il allait et venait, jusqu'à ce que les eaux aient séché de la surface de la terre.

og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

8 Il envoya lui-même une colombe pour voir si les eaux avaient diminué à la surface du sol,

Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

9 mais la colombe ne trouva aucun endroit où poser sa patte, et elle revint vers lui dans le navire, car les eaux étaient à la surface de toute la terre. Il étendit la main, la prit, et la fit venir à lui dans la barque.

men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

10 Il attendit encore sept jours, et il envoya de nouveau la colombe hors du navire.

Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

11 La colombe revint vers lui le soir, et voici qu'elle avait dans sa bouche une feuille d'olivier fraîchement cueillie. Noé sut donc que les eaux s'étaient retirées de la terre.

ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

12 Il attendit encore sept jours et envoya la colombe; elle ne revint plus vers lui.

Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

13 La six cent unième année, le premier mois, le premier jour du mois, les eaux se tarirent de la terre. Noé enleva l'enveloppe du navire et regarda. Il vit que la surface de la terre était sèche.

I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

14 Le deuxième mois, le vingt-septième jour du mois, la terre était sèche.

På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

15 Dieu parla à Noé, et dit:

Da sagde Gud til Noa:

16 « Sors du navire, toi, ta femme, tes fils, et les femmes de tes fils avec toi.

"Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

17 Fais sortir avec toi tous les êtres vivants qui sont avec toi, de toute chair, y compris les oiseaux, le bétail, et tous les reptiles qui rampent sur la terre, afin qu'ils se reproduisent en abondance sur la terre, qu'ils soient féconds et qu'ils se multiplient sur la terre. »

og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

18 Noé sortit, avec ses fils, sa femme, et les femmes de ses fils avec lui.

Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

19 Tous les animaux, tous les reptiles et tous les oiseaux, tout ce qui se meut sur la terre, selon leurs familles, sortirent du navire.

og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

20 Noé bâtit un autel à l'Éternel; il prit de tous les animaux purs et de tous les oiseaux purs, et il offrit des holocaustes sur l'autel.

Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

21 Yahvé sentit l'arôme agréable. Yahvé dit en son cœur: « Je ne maudirai plus le sol à cause de l'homme, car l'imagination du cœur de l'homme est mauvaise dès sa jeunesse. Je ne frapperai plus jamais tout être vivant, comme je l'ai fait.

Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

22 Tant que la terre subsistera, le temps des semences et des récoltes, le froid et la chaleur, l'été et l'hiver, le jour et la nuit ne cesseront pas. »

Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

A Dove is Sent Forth from the Ark