Genèse 21
1 L'Éternel visita Sara comme il l'avait dit, et l'Éternel fit à Sara ce qu'il avait dit.
Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
2 Sara devint enceinte, et elle enfanta un fils à Abraham dans sa vieillesse, au temps fixé dont Dieu lui avait parlé.
Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 Abraham appela Isaac le fils qui lui était né, et que Sara lui avait enfanté.
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 Abraham circoncit son fils Isaac, à l'âge de huit jours, comme Dieu le lui avait ordonné.
Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 Abraham était âgé de cent ans lorsque son fils Isaac lui est né.
Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 Sara dit: « Dieu m'a fait rire. Tous ceux qui l'entendent riront avec moi ».
Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 Elle dit: « Qui aurait dit à Abraham que Sara allaiterait des enfants? Car je lui ai enfanté un fils dans sa vieillesse. »
Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8 L'enfant grandit et fut sevré. Abraham fit un grand festin le jour où Isaac fut sevré.
Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
9 Sara vit le fils d'Agar l'Égyptienne, qu'elle avait porté à Abraham, se moquer.
Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
10 Elle dit alors à Abraham: « Chasse cette servante et son fils! Car le fils de cette servante ne sera pas héritier de mon fils Isaac. »
Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11 La chose fut très pénible aux yeux d'Abraham, à cause de son fils.
Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
12 Dieu dit à Abraham: « Que la chose ne soit pas pénible à tes yeux à cause de l'enfant et à cause de ta servante. Dans tout ce que Sarah te dira, écoute sa voix. Car ta descendance sera nommée par Isaac.
Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 Je ferai aussi une nation du fils de l'esclave, car il est ton enfant. »
Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
14 Abraham se leva de bon matin, prit du pain et un récipient d'eau, et les donna à Agar, en les mettant sur son épaule; il lui donna l'enfant, et la renvoya. Elle partit, et erra dans le désert de Beer Schéba.
Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
15 L'eau du récipient fut épuisée, et elle mit l'enfant sous un des arbustes.
Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16 Elle alla s'asseoir en face de lui, à bonne distance, à environ un coup d'arc. Car elle disait: « Ne me laisse pas voir la mort de l'enfant. » Elle s'assit en face de lui, éleva la voix et pleura.
Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
17 Dieu entendit la voix de l'enfant. L'ange de Dieu appela Hagar du ciel et lui dit: « Qu'est-ce qui te trouble, Hagar? N'aie pas peur. Car Dieu a entendu la voix de l'enfant là où il est.
Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
18 Lève-toi, soulève l'enfant, et tiens-le avec ta main. Car je ferai de lui une grande nation. »
Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
19 Dieu lui ouvrit les yeux, et elle vit un puits d'eau. Elle y alla, remplit le récipient d'eau et donna à boire au garçon.
Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 Dieu était avec le garçon, et il grandit. Il vécut dans le désert, et, en grandissant, il devint archer.
Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
21 Il habita dans le désert de Paran. Sa mère lui trouva une femme du pays d'Égypte.
Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
22 En ce temps-là, Abimélec et Phicol, le chef de son armée, parlèrent à Abraham en disant: « Dieu est avec toi dans tout ce que tu fais.
Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
23 Maintenant, jure-moi ici par Dieu que tu ne me tromperas pas, ni mon fils, ni le fils de mon fils. Mais selon la bonté que j'ai eue pour toi, tu me feras la même chose qu'au pays dans lequel tu as vécu comme étranger. »
Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
24 Abraham répondit: « Je le jurerai. »
Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
25 Abraham se plaignit à Abimélec à cause d'un puits d'eau que les serviteurs d'Abimélec avaient violemment enlevé.
Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
26 Abimélec répondit: « Je ne sais pas qui a fait cela. Tu ne me l'as pas dit, et je n'en ai entendu parler qu'aujourd'hui. »
Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
27 Abraham prit des moutons et du bétail, et les donna à Abimélec. Ces deux-là firent une alliance.
Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
28 Abraham mit à part sept agnelles du troupeau.
Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29 Abimélec dit à Abraham: « Que signifient ces sept agnelles que tu as mises à part? »
Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30 Il dit: « Tu prendras ces sept agnelles de ma main, afin que cela me serve de témoignage que j'ai creusé ce puits. »
Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
31 Il appela ce lieu Beersheba, car ils y firent tous deux un serment.
Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
32 Ils firent donc alliance à Beersheba. Abimélec se leva avec Phicol, le chef de son armée, et ils retournèrent au pays des Philistins.
Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
33 Abraham planta un tamaris à Beersheba, et là, il invoqua le nom de Yahvé, le Dieu de l'éternité.
Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
34 Abraham vécut longtemps comme un étranger dans le pays des Philistins.
Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
