Actes 27
1 Lorsqu'il fut décidé que nous ferions voile vers l'Italie, ils livrèrent Paul et quelques autres prisonniers à un centurion nommé Julius, de la troupe d'Auguste.
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 Nous nous embarquâmes sur un navire d'Adramyttium, qui allait faire voile vers des lieux situés sur la côte d'Asie, Aristarque, Macédonien de Thessalonique, étant avec nous.
Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 Le lendemain, nous abordâmes à Sidon. Julius traita Paul avec bonté, et lui donna la permission d'aller chez ses amis pour se rafraîchir.
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 De là, nous prîmes la mer, sous le vent de l'île de Chypre, car les vents étaient contraires.
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 Après avoir traversé la mer qui est au large de la Cilicie et de la Pamphylie, nous arrivâmes à Myra, ville de Lycie.
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 Là, le centurion trouva un navire d'Alexandrie qui faisait route vers l'Italie, et il nous fit monter à bord.
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 Après avoir navigué lentement pendant plusieurs jours, et être arrivés avec peine en face de Cnide, le vent ne nous permettant pas d'aller plus loin, nous naviguâmes sous le vent de la Crète, en face de Salmone.
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 Nous le longeâmes avec peine, et nous arrivâmes à un endroit appelé Havres de plaisance, près de la ville de Lasea.
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.
9 Comme beaucoup de temps s'était écoulé et que le voyage était devenu dangereux, parce que le jeûne était déjà passé, Paul les avertit
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 et leur dit: « Messieurs, je vois que le voyage se fera avec des dommages et des pertes considérables, non seulement pour la cargaison et le navire, mais aussi pour nos vies. »
"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."
11 Mais le centurion prêta plus d'attention au capitaine et au propriétaire du navire qu'aux paroles de Paul.
Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.
12 Comme le port n'était pas propice à l'hivernage, la plupart des gens conseillèrent de prendre la mer à partir de là, si tant est qu'ils puissent atteindre Phœnix et y passer l'hiver, qui est un port de Crète, regardant vers le sud-ouest et le nord-ouest.
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,
13 Lorsque le vent du sud souffla doucement, supposant qu'ils avaient atteint leur but, ils levèrent l'ancre et naviguèrent le long de la Crète, près du rivage.
Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 Mais bientôt, un vent de tempête s'abattit sur le rivage, qu'on appelle Euroclydon.
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".
15 Le navire étant pris et ne pouvant faire face au vent, nous lui cédâmes et fûmes entraînés.
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 Courant sous le vent d'une petite île appelée Clauda, nous avons pu, avec difficulté, arrimer le bateau.
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.
17 Après l'avoir hissé, ils ont utilisé des câbles pour aider à renforcer le navire. Craignant de s'échouer sur les bancs de sable de Syrtis, ils abaissèrent l'ancre de mer et se laissèrent ainsi entraîner.
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.
18 Comme nous étions très éprouvés par la tempête, le lendemain, ils commencèrent à jeter des objets par-dessus bord.
Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 Le troisième jour, ils jetèrent de leurs propres mains les agrès du navire.
Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 Alors que, pendant plusieurs jours, ni le soleil ni les étoiles n'avaient brillé sur nous, et qu'aucune petite tempête ne nous pressait, tout espoir d'être sauvés s'envolait.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.
21 Après qu'ils eurent été longtemps sans manger, Paul se leva au milieu d'eux et dit: « Messieurs, vous auriez dû m'écouter, et ne pas partir de Crète, pour avoir cette blessure et cette perte.
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 Maintenant je vous exhorte à reprendre courage, car il n'y aura pas de perte de vie parmi vous, mais seulement celle du navire.
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.
23 Car cette nuit s'est tenu près de moi un ange, appartenant au Dieu dont je suis et que je sers,
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
24 et qui m'a dit: « Ne crains pas, Paul. Tu dois te présenter devant César. Et voici que Dieu t'a accordé tous ceux qui naviguent avec toi.
"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."
25 C'est pourquoi, messieurs, réjouissez-vous! Car je crois en Dieu, et il en sera comme il m'a été dit.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
26 Mais il faut que nous échouions sur une île. »
Men vi må strande på en Ø."
27 Mais la quatorzième nuit étant arrivée, comme nous étions ballottés dans la mer Adriatique, vers minuit les marins supposèrent qu'ils approchaient de quelque terre.
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 Ils sondèrent et trouvèrent vingt brasses. Un peu plus tard, ils sondèrent de nouveau et trouvèrent quinze brasses.
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 Craignant que nous ne nous échouions sur un terrain rocheux, ils lâchèrent quatre ancres de la poupe, et souhaitèrent qu'il fasse jour.
Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
30 Comme les matelots cherchaient à s'enfuir du navire et qu'ils avaient descendu la barque dans la mer, en prétendant qu'ils allaient jeter des ancres par la proue,
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
31 Paul dit au centenier et aux soldats: « Si ceux-ci ne restent pas dans le navire, vous ne pouvez pas être sauvés. »
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
32 Alors les soldats coupèrent les cordages de la barque et la laissèrent tomber.
Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
33 Comme le jour approchait, Paul les pria de prendre de la nourriture, en disant: « C'est aujourd'hui le quatorzième jour que vous attendez et que vous jeûnez, sans avoir rien pris.
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 C'est pourquoi je vous prie de prendre de la nourriture, car c'est pour votre salut, car il ne périra pas un cheveu de vos têtes. »
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."
35 Lorsqu'il eut dit cela et pris du pain, il rendit grâces à Dieu en présence de tous; puis il le rompit et se mit à manger.
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 Alors tous se réjouirent, et ils prirent aussi de la nourriture.
Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
37 En tout, nous étions deux cent soixante-seize personnes sur le navire.
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 Lorsqu'ils eurent suffisamment mangé, ils allégèrent le navire et jetèrent le blé à la mer.
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 Le jour venu, ils ne reconnurent pas la terre, mais ils remarquèrent une certaine baie avec une plage, et ils décidèrent d'essayer d'y conduire le navire.
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
40 Jetant les ancres, ils les laissèrent dans la mer, en même temps qu'ils détachaient les cordes du gouvernail. Ils hissent la voile d'avant au vent et se dirigent vers la plage.
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
41 Mais arrivant à un endroit où deux mers se rencontraient, ils firent échouer le navire. La proue frappa et resta immobile, mais la poupe commença à se briser par la violence des vagues.
Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 Le conseil des soldats était de tuer les prisonniers, afin qu'aucun d'eux ne pût se sauver à la nage.
Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 Mais le centurion, voulant sauver Paul, les détourna de leur dessein, et ordonna que ceux qui savaient nager se jetassent les premiers par-dessus bord pour gagner la terre ferme;
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 et que les autres suivissent, les uns sur des planches et les autres sur d'autres objets du navire. Tous se sauvèrent ainsi jusqu'à la terre ferme.
og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.
