Actes 2
1 Le jour de la Pentecôte, ils étaient tous ensemble dans le même lieu.
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 Tout à coup, il vint du ciel un bruit semblable au souffle d'un grand vent, et il remplit toute la maison où ils étaient assis.
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 Des langues semblables à des langues de feu apparurent et leur furent distribuées, et il y en eut une sur chacun d'eux.
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 Ils furent tous remplis de l'Esprit Saint et se mirent à parler d'autres langues, selon que l'Esprit leur donnait la faculté de parler.
Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
5 Or, il y avait à Jérusalem des Juifs, des hommes pieux, de toutes les nations qui sont sous le ciel.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Lorsque ce bruit se fit entendre, la foule s'assembla et fut déconcertée, car chacun les entendait parler dans sa propre langue.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
7 Ils étaient tous stupéfaits et s'étonnaient, se disant les uns aux autres: « Voici, tous ceux qui parlent ne sont-ils pas Galiléens?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Comment entendons-nous, chacun dans sa langue maternelle?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,
9 Parthes, Mèdes, Élamites, gens de Mésopotamie, de Judée, de Cappadoce, du Pont, d'Asie,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
10 de Phrygie, de Pamphylie, d'Égypte, des environs de Cyrène en Libye, des visiteurs de Rome, Juifs et prosélytes,
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 Crétois et Arabes, nous les entendons parler dans nos langues des merveilles de Dieu. »
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
12 Ils étaient tous stupéfaits et perplexes, se disant les uns aux autres: « Que signifie ceci? »
Og de forbavsedes alle og, vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
13 D'autres, se moquant, disaient: « Ils sont remplis de vin nouveau. »
Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
14 Mais Pierre, debout avec les onze, éleva la voix et leur dit: « Hommes de Judée et vous tous qui habitez à Jérusalem, sachez ceci et écoutez mes paroles.
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
15 Car ceux-ci ne sont pas ivres, comme vous le supposez, puisque ce n'est que la troisième heure du jour.
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;
16 Mais voici ce qui a été annoncé par le prophète Joël:
men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17 « Il en sera ainsi dans les derniers jours, dit Dieu, que je répandrai mon Esprit sur toute chair. Vos fils et vos filles prophétiseront. Vos jeunes hommes auront des visions. Vos vieux hommes feront des rêves.
"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Oui, et sur mes serviteurs et sur mes servantes en ces jours-là, Je répandrai mon Esprit, et ils prophétiseront.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.
19 Je ferai apparaître des merveilles dans le ciel en haut, et des signes sur la terre en dessous: du sang, du feu et des nuages de fumée.
Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Le soleil se changera en ténèbres, et la lune en sang, avant que le grand et glorieux jour du Seigneur n'arrive.
Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Quiconque invoquera le nom du Seigneur sera sauvé.
Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
22 « Hommes d'Israël, écoutez ces paroles! Jésus de Nazareth, homme approuvé par Dieu à vos yeux, par les miracles, les prodiges et les signes que Dieu a faits par lui au milieu de vous, comme vous le savez vous-mêmes,
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 lui qui, livré selon le dessein arrêté et la prescience de Dieu, a été pris par la main d'hommes sans loi, crucifié et tué,
ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.
24 lui que Dieu a ressuscité, le délivrant du supplice de la mort, parce qu'il n'était pas possible qu'il fût retenu par elle.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Car David dit de lui, Je voyais le Seigneur toujours devant moi, car il est à ma droite, afin que je ne sois pas ébranlé.
Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,
26 C'est pourquoi mon cœur s'est réjoui, et ma langue s'est réjouie. De plus, ma chair aussi habitera dans l'espérance,
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;
27 car tu ne laisseras pas mon âme dans le séjour des morts, vous ne permettrez pas non plus à votre Saint de voir la pourriture. (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, (Hadēs g86)
28 Tu m'as fait connaître les chemins de la vie. Tu me rempliras d'allégresse par ta présence ».
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."
29 « Frères, je peux vous dire librement du patriarche David, qu'il est mort et qu'il a été enseveli, et que son tombeau est encore parmi nous aujourd'hui.
I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 C'est pourquoi, étant prophète, et sachant que Dieu lui avait juré par serment que, du fruit de son corps, selon la chair, il susciterait le Christ pour qu'il s'asseye sur son trône,
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,
31 il a, prévoyant cela, parlé de la résurrection du Christ, afin que son âme ne restât pas dans le séjour des morts et que sa chair ne vît pas la pourriture. (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. (Hadēs g86)
32 Ce Jésus, Dieu l'a ressuscité, ce dont nous sommes tous témoins.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Étant donc élevé par la droite de Dieu, et ayant reçu du Père la promesse du Saint-Esprit, il a répandu ce que vous voyez et entendez maintenant.
Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.
34 Car David n'est pas monté aux cieux, mais il dit lui-même, Le Seigneur a dit à mon Seigneur: « Assieds-toi à ma droite ».
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
35 jusqu'à ce que je fasse de vos ennemis un marchepied pour vos pieds. »
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."
36 « Que toute la maison d'Israël sache donc avec certitude que Dieu l'a fait à la fois Seigneur et Christ, ce Jésus que vous avez crucifié. »
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"
37 Ayant entendu cela, ils eurent le cœur brisé et dirent à Pierre et aux autres apôtres: « Frères, que ferons-nous? »
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"
38 Pierre leur dit: « Repentez-vous et soyez baptisés, chacun de vous, au nom de Jésus-Christ, pour le pardon des péchés, et vous recevrez le don du Saint-Esprit.
Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
39 Car la promesse est pour vous, pour vos enfants, et pour tous ceux qui sont au loin, en aussi grand nombre que le Seigneur notre Dieu voudra appeler à lui. »
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40 Avec beaucoup d'autres paroles, il leur rendait témoignage et les exhortait en disant: « Sauvez-vous de cette génération perverse! »
Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"
41 Alors ceux qui reçurent avec joie sa parole furent baptisés. En ce jour-là, il y eut environ trois mille âmes de plus.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 Ils persévéraient dans l'enseignement des apôtres et dans la communion fraternelle, dans la fraction du pain et dans la prière.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 La crainte s'empara de tous, et il se fit beaucoup de prodiges et de miracles par les apôtres.
Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 Tous ceux qui croyaient étaient ensemble, et avaient tout en commun.
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 Ils vendaient leurs biens et leurs propriétés, et les distribuaient à tous, selon les besoins de chacun.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Chaque jour, persévérant d'un commun accord dans le temple, et rompant le pain dans les maisons, ils prenaient leur nourriture avec joie et simplicité de cœur,
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 louaient Dieu et avaient la faveur de tout le peuple. Le Seigneur ajoutait chaque jour à l'assemblée ceux qui étaient sauvés.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
