Psalmien 121

1 Veisu korkeimmassa Kuorissa. Minä nostan silmäni mäkiin päin, joista minulle apu tulee.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Minun apuni tulee Herralta, joka taivaan ja maan tehnyt on.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 Ei hän salli jalkas horjua; eikä se torku, joka sinua kätkee.

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Katso, joka Israelia varjelee, ei se torku eli makaa.

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 Herra kätkeköön sinua: Herra on sinun varjos, sinun oikialla kädelläs,

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Ettei aurinko sinua polttaisi päivällä, eikä kuu yöllä.

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Herra kätkeköön sinun kaikesta pahasta: hän kätkeköön sinun sielus!

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 Herra kätkeköön sinun uloskäymises ja sisällekäymises, hamasta nyt ja ijankaikkiseen!

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.