< Psalmowo 92 >
1 Ha si wokpa. Hadzidzi. Na Dzudzɔgbe ŋkeke la. Enyo be woakafu Yehowa, eye woadzi ha na wò ŋkɔ, o Dziƒoʋĩtɔ,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 ne woaɖe gbeƒã wò lɔlɔ̃ le ŋdi me kple wò nuteƒewɔwɔ le fiẽ me,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 ɖe ka ewo gakasaŋku kple kasaŋku ƒe gbe vivi nu.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 O! Yehowa, èna mekpɔ dzidzɔ le wò nuwɔnawo ta. Medzi ha tso aseye le wò asinudɔwo ta.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 O! Yehowa, wò dɔwɔwɔwo lolo loo, aleke wò susuwo me goglo ale?
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Numanyala menya esia o, eye bometsilawo mese egɔme o,
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 be togbɔ be ame vɔ̃ɖi tsi mlɔmlɔmlɔ abe gbe ene, eye nu tovo wɔlawo ƒo se hã la, woatsrɔ̃ wo gbidigbidi.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Ke wò, o Yehowa, woado wò ɖe dzi tegbetegbe.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Vavã, wò futɔwo, o Yehowa, atsrɔ̃ le nyateƒe me, eye nu vlo wɔlawo katã aka ahlẽ gbẽe.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Èkɔ nye dzo ɖe dzi abe to tɔ ene, eye nèkɔ ami nyuitɔwo ɖe dzinye.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Nye ŋkuwo kpɔ ale si woɖu nye ketɔwo dzii, eye nye towo se ale si wonya avuzi le nye futɔ vɔ̃ɖiwo dzii.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Ame dzɔdzɔewo atsi abe ale si deti tsinae ene, woatsi akɔ abe Lebanon ƒe sedati ene;
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 ati siwo wodo ɖe Yehowa ƒe aƒe me, woatsi nyuie le míaƒe Mawu la ƒe xɔxɔnu.
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Aleke gbegbe wotsii hã la, woaganɔ tsetsem, eye woƒe aŋgbawo ada ama, eye womalũ xɛ o.
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 Woaɖe gbeƒã be, “Yehowae nye dzɔdzɔetɔ; eyae nye nye Agakpe, eye vɔ̃ɖinyenye aɖeke mele eme o.”
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.