< Psalmowo 91 >
1 Ame si nɔ Dziƒoʋĩtɔ la ƒe bebeƒe la agbɔ ɖe eme le Ŋusẽkatãtɔ la ƒe vɔvɔli te.
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 Magblɔ na Yehowa be, “Eyae nye nye sitsoƒe kple nye mɔ sesẽ, nye Mawu si ŋu meku ɖo.”
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 Vavã, aɖe wò le xevimɔtrela ƒe mɔ kple dɔvɔ̃ dziŋɔ me.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 Atsɔ eƒe fuwo atsyɔ dziwò, àkpɔ sitsoƒe le eƒe aʋala te, eye eƒe nuteƒewɔwɔ anye wò akpoxɔnu kple mɔxenu aƒo xlã wò.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Màvɔ̃ zãmeŋɔdzi alo aŋutrɔ si le ʋɔ lũm le ŋkeke me,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 dɔvɔ̃ si le tsatsam le viviti me, alo dɔxɔleameŋu si le nu gblẽm le ŋdɔ la o.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Akpe adze anyi ɖe axawò, eye akpe ewo ɖe wò nuɖusime, ke wò la, mate ɖe ŋuwò o.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 Ɖeko nàkpɔe kple wò ŋkuwo, eye àkpɔ ale si woahe to na ame vɔ̃ɖiwoe.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 Ne ètsɔ Dziƒoʋĩtɔ la, Yehowa, ame si nye nye sitsoƒe wɔ nɔwòƒee la,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 ekema dzɔgbevɔ̃e maɖi kpe wò o, eye gbegblẽ mate ɖe wò agbadɔ ŋu o,
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 elabena ade se na eƒe dɔlawo tso ŋutiwò, be woakpɔ tawò le wò mɔwo katã dzi.
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 Woakɔ wò ɖe woƒe asiwo me, be màtsɔ wò afɔ axlã ɖe kpe aɖeke o.
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 Àɖo afɔ dzata kple ƒli dzi, eye ànya avuzi le dzata dziŋɔ kple da vɔ̃ɖi dzi.
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 Yehowa be, “Maɖee, elabena elɔ̃m, madzɔ eŋu, elabena enya nye ŋkɔ.
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 Ayɔm, eye matɔ nɛ; manɔ anyi kplii le xaxa me, maɖee, eye made bubu eŋuti.
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 Matsɔ agbe didi aɖi ƒo nɛ, eye maɖe nye xɔxɔ afiae.”
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«