Psalmowo 78
1 Asaf ƒe nufiameha. O! Nye dukɔ, mise nye nufiame, eye miɖo to nye numenyawo.
En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
2 Make nye nu, aƒo nu le lododowo me. Magblɔ nu siwo le ɣaɣla, nu siwo li tso blema ke.
jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
3 Nu siwo míese, eye míenya, nu siwo mía fofowo tsɔ tu xoe na mí.
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 Míawo míaɣlae ɖe mía viwo o, ke boŋ míagblɔ Yehowa ƒe dɔwɔwɔ siwo dze na kafukafu, eƒe ŋusẽ kple nukudɔ siwo wòwɔ la na megbeviwo.
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 Ewɔ ɖoɖowo na Yakob, eye wòɖo se anyi ɖe Israel, se siwo ŋu wòde se na mía fofowo be woafia wo viwo,
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 ale be dzidzime megbetɔwo hã nanya wo, eye vi siwo womedzi haɖe o hã nanya wo, ne woawo hã nafia wo viwo.
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
7 Ekema woatsɔ woƒe mɔkpɔkpɔ ada ɖe Mawu dzi, eye womaŋlɔ eƒe nuwɔwɔwo be o, ke boŋ woalé eƒe sewo me ɖe asi.
saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 Ke womanɔ abe wo fofo kɔlialiatɔwo, dzidzime dzeaglã, ame siwo ƒe dzi meku ɖe Mawu ŋu o, eye woƒe gbɔgbɔ meto nyateƒe nɛ o la ene o.
ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
9 Togbɔ be aŋutrɔwo le Efraimtɔwo si hã la, wotrɔ megbe si dzo le aʋakpegbe.
— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
10 Womelé Mawu ƒe nubabla me ɖe asi o, eye wogbe be yewomanɔ agbe ɖe eƒe se la nu o.
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 Woŋlɔ nu si wòwɔ la be, esiwo nye nukunu siwo wòɖe fia wo.
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Ewɔ nukunu le wo fofowo ŋkume le Egiptenyigba dzi, le Zoan nuto me.
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
13 Ema atsiaƒu, hekplɔ wo to emee, eye wòna tsi la tɔ dzɔ kã abe glikpɔ ene.
han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
14 Etsɔ lilikpo kplɔ woe le ŋkeke me, eye wòtsɔ dzo keklẽ kplɔ woe le zã me.
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 Efe agakpe me le gbegbe, eye wòna tsi wo wòsɔ gbɔ abe atsiaƒumetsiwo ene.
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 Ena tsi do tso agakpe me eye tsi la si bababa abe tɔsisiwo ene.
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Ke woyi edzi gawɔ nu vɔ̃ ɖe eŋu, eye wodze aglã ɖe Dziƒoʋĩtɔ la ŋu le gbedzi.
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 Wotsɔ woƒe lɔlɔ̃nu te Mawu kpɔ, esi wobia nuɖuɖu si le wo dzrom vevie.
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 Woƒo nu tsi tsitre ɖe Mawu ŋu be, “Ɖe Mawu ate ŋu aɖo kplɔ̃ na mí le gbedzia?
de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Esi wòtsɔ nu ƒo agakpe la, tsi do bababa, eye tɔʋuwo si kplakplakpla. Gake ɖe wòate ŋu ana nuɖuɖu mía? Ate ŋu ana lã eƒe dukɔa?”
Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
21 Esi Yehowa se wo ŋkɔ la, dzi kui vevie; eƒe dzo bi ɖe Yakob ŋu, eye eƒe dɔmedzoe de dzi ɖe Israel ŋu,
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 elabena womexɔ Mawu dzi se, alo ka ɖe eƒe xɔname dzi o.
fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
23 Ke hã la, eɖe gbe na lilikpowo le dzi, eye wòʋu dziƒo ƒe ʋɔtruwo,
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
24 ena mana dza tso dziƒo na dukɔ la be woaɖu, eye wòna bli wo tso dziƒo.
og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Amegbetɔ ɖu mawudɔlawo ƒe nuɖuɖu, eye wòɖo nuɖuɖu si sinu wohiã la ɖe wo.
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Etu ka ɣedzeƒeya tso dziƒo, eye wòkplɔ dzigbeya kple eƒe ŋusẽ.
Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Ena lã dza ɖe wo dzi abe ʋuʋudedi ene, eye xe dzodzoewo abe ƒutake ene.
Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 Ena woge dze woƒe asaɖa me, eye woƒo xlã woƒe agbadɔwo.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Ale woɖui ʋuu heɖi ƒo taŋ, elabena ewɔ nu si dzrom wole la dzi na wo.
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
30 Ke hafi nuɖuɖu si wodzro la navɔ, eye esi wògale nu me na wo ko la,
Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 Mawu ƒe dɔmedzoe bi ɖe wo ŋu; ewu ame sesẽwo le wo dome, eye wòlã Israel ɖekakpuiwo ƒu anyi.
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 To nu siawo katã gbɔ hã la, wogayi nu vɔ̃ wɔwɔ dzi, eye togbɔ be ewɔ nukunuwo hã la, womexɔe se o.
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
33 Ale wòna woƒe ŋkekewo wu nu nanekemakpɔkpɔe, eye woƒe ƒewo wu nu le ŋɔdzi me.
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
34 Ɣe sia ɣi si ke Mawu wu wo ko la, wodinɛ, eye wogatrɔna ɖe eŋu kple vevidodo.
Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 Woɖoa ŋku edzi be Mawue nye woƒe Agakpe, eye Mawu Dziƒoʋĩtɔ lae nye woƒe Ɖela.
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 Ke emegbe la, wotsɔa woƒe nu flunɛ, eye wotsɔa woƒe aɖe daa alakpa nɛ.
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 Woƒe dziwo meku ɖe eŋu vavã o, eye womewɔ eƒe nubabla dzi le nyateƒe me o.
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 Gake ekpɔ nublanui na wo; etsɔ woƒe vodadawo ke wo, eye metsrɔ̃ wo o. Zi geɖe la, eɖoa asi eƒe dziku dzi, eye menaa eƒe dɔmedzoe katã bina o.
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 Eɖo ŋku edzi be ŋutilã ko wonye, eye wonye ya si ƒona yina gake megatrɔna gbɔna o.
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 Zi nenie womedze aglã ɖe eŋu le gbedzi, eye womedo vevesese nɛ le kuɖiɖinyigba dzi o!
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 Enuenu wotea Mawu kpɔna, eye wodoa dziku na Israel ƒe Kɔkɔetɔ la.
De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 Womeɖo ŋku eƒe ŋusẽ dzi, gbe si gbe wòɖe wo tso ŋutasẽla ƒe asi me,
hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43 gbe si gbe wòɖe eƒe nukudzesiwo fia le Egipte kple eƒe nukudɔwo fia le Zoan nuto me o.
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 Etrɔ woƒe tɔsisiwo wozu ʋu, eye womete ŋu no woƒe tɔʋumetsi o.
forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
45 Eɖo togbato ƒe ha gã aɖe ɖe wo dome, woɖu wo kple akpɔkplɔwo wogblẽ woƒe nuwo.
sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 Etsɔ woƒe nukuwo na ʋetrawo kple woƒe kutsetsewo na ʋetsuviwo.
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 Egblẽ woƒe waingblewo kple kpetsi, eye woƒe gbotiwo kple tsidzadza sesẽ.
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 Etsɔ woƒe nyihawo na kpetsi, eye wòtsɔ woƒe lãhawo na dzikedzo.
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 Eɖo eƒe dɔmedzoe nyanyra, dziku helĩhelĩ, xaxa kple fuwɔame, siwo nye mawudɔla siwo gblẽa nu la ɖe wo.
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 Eɖe mɔ ɖi na eƒe dɔmedzoe; meɖe woƒe agbe tso ku me o, ke boŋ etsɔ wo de asi na dɔvɔ̃.
frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 Ewu Egiptetɔwo ƒe ŋgɔgbevi siwo nye woƒe ŋutsunyenye ƒe kutsetse gbãtɔwo le Ham gbadɔwo te.
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 Gake ekplɔ eƒe dukɔ la abe lãhawo ene, eye wòkplɔ wo abe alẽwo ene to gbedzi.
lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53 Ekplɔ wo le dedinɔnɔ me, ale be womevɔ̃ o, gake ƒu la tsyɔ woƒe futɔwo dzi.
leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 Ale wòkplɔ wo va eƒe anyigba kɔkɔe la ƒe liƒo dzi, va tonyigba si eƒe nuɖusi xɔ la gbɔ.
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 Enya dukɔwo le wo ŋgɔ, eye wòma woƒe anyigba na wo be wòanye woƒe domenyinu, eye wòna Israel ƒe toawo nɔ woƒe aƒewo me.
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Ke wote Mawu kpɔ, wodze aglã ɖe Dziƒoʋĩtɔ la ŋu, eye womelé eƒe sewo me ɖe asi o.
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 Abe wo fofowo ene la, womeɖo to o, wowɔ nu dzimaxɔsetɔe, eye wole abe dati doagblɔ ene, elabena womate ŋu aka ɖe wo dzi o.
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 Wotsɔ woƒe nuxeƒewo do dɔmedzoe nɛ, eye woƒe legbawo na ŋuʋaʋã tso le eya amea me.
de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59 Esi Mawu se wo ŋkɔ la, dzi kui vevie ŋutɔ, eye wògbe Israel keŋkeŋ.
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60 Ale wògblẽ agbadɔ si le Silo la ɖi, agbadɔ si wòtu ɖe amegbetɔwo dome.
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 Eɖo nubablaɖaka si nye eƒe ŋusẽ la ɖe aboyome, eye wòtsɔ eƒe atsyɔ̃nu de asi na futɔ la.
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
62 Etsɔ eƒe dukɔ de asi na yi, eye wòdo dɔmedzoe vevie ɖe eƒe domenyinu la ŋu.
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
63 Ena dzo fia eƒe ɖekakpuiwo, eye womedzi srɔ̃ɖeha na eƒe ɖetugbiwo o.
Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 Wotsɔ woƒe nunɔlawo de asi na yi, eye avi bu ɖe woƒe ahosiwo.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Tete Aƒetɔ la nyɔ tso alɔ̃ me abe ale si aha kɔna le mo na ame si no wain mu la ene.
Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 Enya eƒe futɔwo do ɖe megbe, eye wòdo ŋukpe mavɔ wo.
han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Emegbe la, wògbe nu le Yosef ƒe agbadɔwo gbɔ, eye metia Efraim ƒe to la o.
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 Ke boŋ etia Yuda ƒe to la, esi nye Zion to si wòlɔ̃na vevie.
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 Etu eƒe kɔkɔeƒe la abe kɔkɔƒe ene, eye abe anyigba si wòli kee tegbetegbe ene.
han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
70 Etia David dɔla, eye wòɖee le alẽkpo me;
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
71 tso alẽkplɔdɔ me, eye wòkplɔe vɛ be wòakplɔ eƒe dukɔ, Yakob kple eƒe domenyinu, Israel.
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 David kpɔ wo dzi le dzi dzɔdzɔe me, eye wòkplɔ wo le aɖaŋu me.
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
