Psalmowo 44

1 Korah ƒe viwo ƒe nufiameha na hɛnɔ la. O! Mawu, míawo ŋutɔ míesee kple míaƒe towo, nu siwo mía fofowo gblɔ na mí tso nu siwo nèwɔ na wo le woƒe ɣeyiɣiwo me le blema.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Ètsɔ wò asi nya dukɔwo, eye nètsɔ mía fofowo ɖo wo teƒe. Ègbã dukɔwo gudugudu, ke èna mía fofowo ya dzi ɖe edzi.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Anyigba mesu wo si to woawo ŋutɔ ƒe yi dzi loo, alo woawo ŋutɔ ƒe alɔe ɖu dzi na wo o, ke boŋ wò nuɖusi, wò alɔ kple wò mo ƒe kekelie xɔ na wo, elabena èlɔ̃ wo.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Wòe nye nye Fia kple nye Mawu, wòe he dziɖuɖuwo vɛ na Yakob.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 To dziwò míetutu míaƒe futɔwo do ɖe megbe, eye to wò ŋkɔ me míenya avuzi le míaƒe futɔwo dzi.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Nyemeɖo ŋu ɖe nye aŋutrɔ ŋu o, eye nye yi mehe dziɖuɖu vɛ nam o,

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 ke boŋ èna míeɖu míaƒe ketɔwo dzi, eye nèna ŋukpe lé míaƒe adikatɔwo.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Míetsɔ Mawu ƒo adegbe ŋkeke blibo la, eye míakafu wò ŋkɔ tegbetegbe. (Sela)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Ke azɔ la, ègbe mí, eye nèbɔbɔ mí ɖe anyi; azɔ la, mègadona kple míaƒe aʋakɔwo o.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Èna míegbugbɔ ɖe megbe le míaƒe futɔwo ŋgɔ, eye míaƒe ketɔwo ha mí.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Ètsɔ mí na be woavuvu mí abe alẽwo ene, eye nèkaka mí ɖe dukɔwo dome.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Ètsɔ wò dukɔ la dzra ho kpɔtsɔe eye mèkpɔ naneke le wo dzadzra me o.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Ètsɔ mí wɔ vlodonu na míaƒe aƒelikawo, eye míezu alɔmeɖenu kple nu ɖikokoe na ame siwo ƒo xlã mí.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Ètsɔ mí wɔ lodonu le dukɔwo dome, eye amewo ʋuʋua ta ɖe mía ŋu ne wokpɔ mí.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Nye vlododo le ŋkunye me ŋkeke blibo la, eye ŋukpe tsyɔa mo nam,

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 ne vlodolawo, fewuɖulawo le nunye ɖiam, elabena futɔ la ɖoe kplikpaa be yeabia hlɔ̃m.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Togbɔ be míeŋlɔ wò be, alo da alakpa le wò nubabla la me o hã la, èna nu siawo katã va mía dzi.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Míaƒe dziwo metrɔ le yowòme o, eye míaƒe afɔwo hã metra le wò mɔ dzi o.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Gake ègbã mí gudugudu hegble mí ɖe amegaxiwo dome, eye nètsɔ viviti tsiɖitsiɖi tsyɔ mía dzi.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Nenye ɖe míeŋlɔ míaƒe Mawu ŋkɔ be, alo ke míaƒe abɔwo na dzromawu aɖe la,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 ɖe Mawu manya esi wònya dzimenu ɣaɣlawo katã oa?

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Gake le tawò la, míekpɔa ku ŋkeke blibo la, eye wobua mí abe alẽ siwo wokplɔ yina wuwu ge la ene.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Nyɔ, O Aƒetɔ! Nu ka ta nèle alɔ̃ dɔm ɖo? Fɔ! Mègagbe mí ɖikaa o.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Nu ka ta nèɣla wò mo, eye nèŋlɔ míaƒe hiãkame kple teteɖeanyi be ɖo?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Wohe mí ƒu ke me, eye míaƒe ŋutilã lé ɖe anyigba.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Tso, nàxɔ na mí, ɖe mí le wò lɔlɔ̃ si meʋãna o la ta.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!