Psalmowo 129

1 Mɔzɔha. Wotem ɖe anyi ale gbegbe tso nye ɖekakpuime ke. Israel negblɔ be,

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 “Wotem ɖe anyi ale gbegbe tso nye ɖekakpuime ke, gake womeɖu dzinye o.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Agbleŋlɔlawo ŋlɔ nye dzimegbe, eye woɖe boliƒowo wodidi,

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 gake Yehowa nye dzɔdzɔetɔ, etso kam tso ame vɔ̃ɖiwo ƒe babla me.”

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Na be ame siwo katã tsri Zion la, nagbugbɔ ɖe megbe kple ŋukpe.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Na be woanɔ abe gbe si wotsɔ gbã xɔe ene, gbe si yrɔna, hafi ayi miemie ge.

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Ale gbetsola mate ŋu atsoe alɔ ɖe asime loo, alo ame si le elɔm la, nayi elɔ ge ɖe abɔdome o.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Ame siwo to afi ma yi la megagblɔ be, “Yehowa ƒe yayra nenɔ dziwò; míeyra wò le Yehowa ƒe ŋkɔ me” o.

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.