Lododowo 7
1 Vinye, lé nye nyawo me ɖe asi eye nàdzra nye sededewo ɖo ɖe mewò.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Lé nye sededewo me ɖe asi ekema ànɔ agbe eye dzɔ nye nufiamewo ŋuti abe wò gadaglamakui ene.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bla wo ɖe wò asibidɛwo ŋu eye nàŋlɔ wo ɖe wò dzi ƒe nuŋlɔkpe dzi.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Gblɔ na nunya be, “Nɔvinye nyɔnu nènye.” Eye nàyɔ ƒometɔ na gɔmesese,
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 woana nyɔnu ahasitɔ la nanɔ adzɔge na wò, eye woaɖe wò le srɔ̃nyɔnu dzego la ƒe amenublenyawo ƒe asi me.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Mele nye xɔ ƒe fesrẽ nu, hekpɔ nu to fesrẽnuvɔ la me.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Mekpɔ ame aɖe le bebewuwo dome, mekpɔ ɖekakpui si tsi bome la le sɔhɛwo dome.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Ele zɔzɔm le kpɔdome, ɖo ta dzogoe si me nyɔnu la le la me; ezɔ ɖo ta afi si nyɔnu la ƒe aƒe le,
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 le fiẽ me, esime anyigba nɔ tsyɔtsyɔm, eye zã do blukɔ.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Tete nyɔnu aɖe do go va kpee, edo awu abe gbolo ene eye ayedzedze le mo nɛ.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Eƒe gbe le dzi dem, metsɔ ɖeke le eme na ame aɖeke o eye eƒe afɔwo gbe tɔtɔ ɖe aƒe me,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 ele kpɔdome fifia, kasia egado ɖe ablɔme xoxo eye wòdea xa ɖe dzogoe ɖe sia ɖe dzi.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Elé ɖekakpui la hegbugbɔ nu nɛ ŋɔnɔe eye wòɖo mo kplalaa gblɔ nɛ be,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Ŋutifafavɔsa le aƒenye me, egbe mexe nye adzɔgbeɖefewo o,
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 eya ta medo be mava do go wò, medi wò eye meke ɖe ŋuwò!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Meɖo aklala biɖibiɖi ƒe abadzivɔ si wode amadede vovovowoe, esi wowɔ le Egipte la ɖe nye aba dzi.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Mewu lifi, anowɔtre kple ami ʋeʋĩ vovovowo ɖe nye aba dzi,
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 eya ta va, míano lɔlɔ̃ wòasu mí va se ɖe ŋdi, na míatsɔ lɔlɔ̃ ado vivi ɖe mía ɖokuiwo ŋu!
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Nye aƒetɔ mele aƒe o, ezɔ mɔ didi aɖe.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Etsɔ eƒe gakotoku si ga yɔ fũu la dzoe eye ne dzinu sɔ tegblẽ hafi wòagbɔ.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Etsɔ amenublenya siawo blee eye wòtsɔ eƒe aɖe ŋanɛ la kplɔe trae.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Etso zia enumake hekplɔe ɖo abe nyitsu wokplɔ yina wuwu ge alo abe zi si ɖo afɔ mɔ me ene.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 Va se ɖe esime aŋutrɔ naƒo ɖe eƒe aklã, abe xevie dzo ɖe kamɔ dzi eye menyae be yeƒe ku le afi ma o la ene
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 eya ta azɔ la, vinyewo, miɖo tom eye miƒu to anyi ɖe nu si megblɔ la ŋu.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Migana miaƒe dzi natrɔ ɖe eƒe mɔwo ŋu loo, alo miatra age ɖe eƒe toƒewo o.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Elabena ame siwo tsi esi me la sɔ gbɔ, eye ame siwo wòwu la de ha.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
