< Lododowo 31 >

1 Fia Lemuel ƒe nyawo, nyagblɔɖi si dadaa fiae lae nye esi:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 “Oo vinye, O nye dɔmevi, O nye adzɔgbeɖevi,
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Mègagblẽ wò ŋusẽ ɖe nyɔnuwo ŋu kple wò lãmeka ɖe ame siwo gblẽa fiawo dome la ŋu o.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 “O Lemuel, esia menye fiawo tɔ o, menye fiawo tɔ be woano wain o eye menye dziɖulawo tɔ be woadzro aha sesẽ o.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Ne menye nenema o la, woamu aha aŋlɔ nu si sea gblɔ la be eye woaxɔ ablɔɖe le ame siwo wote ɖe anyi la si.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Tsɔ aha muame na ame siwo le tsɔtsrɔ̃m kple wain na ane siwo le nuxaxa me,
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 na woanoe aŋlɔ woƒe ahedada be eye womagaɖo ŋku woƒe hiãtuame dzi akpɔ o.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 “Ƒo nu ɖe ame siwo mate ŋu aƒo nu ɖe wo ɖokui nu o la nu eye nàʋli amemanɔsitɔwo ƒe ablɔɖe ta.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Ƒo nu eye nàdrɔ̃ ʋɔnu dzɔdzɔe, ʋli ame dahewo kple hiãtɔwo ƒe ablɔɖe ta.”
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Ame ka akpɔ srɔ̃nyɔnu si ƒe agbe dze ame ŋu? Exɔ asi wu adzagba.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Srɔ̃a kana ɖe edzi blibo eye nu sia nu si ŋu asixɔxɔ le la mevena le egbɔ o.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Le nyɔnu sia ƒe agbemeŋkekewo katã me la, ehea nyui ko vɛ, ke menye vɔ̃ o.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Edia ɖetifu kple avemeka eye wòwɔa dɔ kple eƒe asiwo faa.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Ele abe asiʋu ene eye wòhea nuɖuɖu tso didiƒe vaa aƒee.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Efɔna ne ŋu mekpɔ ke o, edia nuɖuɖu na eƒe ƒometɔwo eye wòmaa dɔ na eƒe dɔlanyɔnuwo.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 Ebua ta me le agble ŋu eye wòƒlenɛ, eɖena tso eƒe nukpɔkpɔwo me tsɔna dea waingblee.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 Ewɔa dɔ kple ŋkubiã eye eƒe alɔwo sẽna ɖe eƒe dɔwo ŋu.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Ekpɔa egbɔ be yeƒe asitsatsa ɖe vi geɖe eye yeƒe akaɖi metsina le zã me o.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Ɖetifutreti le eƒe asi me eye wòtsɔa eƒe asibidɛwo léa ɖetitrekekee.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Eʋua asi na ame dahewo eye wòdoa asi ɖe hiãtɔwo gbɔ.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Ne snodzaɣi ɖo la, mevɔ̃na ɖe eƒe aƒekɔ nu o elabena wo katã tsyɔ kuntru dzĩ.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Elɔ̃a abadzivɔ na eƒe aba eye wòdoa aklala biɖibiɖi ƒe awu kple awu blɔ.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Wodea bubu srɔ̃a ŋu le dua ƒe agbonu ne enɔ anyigba la dzi dumegãwo dome.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Etɔa aklala biɖibiɖi ƒe awuwo dzrana eye wòdzraa alidziblanu na asitsalawo.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Edo ŋusẽ kple bubu abe awu ene eye ate ŋu ako ŋkeke siwo gbɔna.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Eƒoa nu kple nunya eye nufiame anukwaretɔ le eƒe aɖe dzi.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Ekpɔa eƒe aƒekɔ ƒe nyawo gbɔ nyuie eye meɖua kuviabolo o.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Viawo tsona yɔnɛ be yayratɔ, nenemae srɔ̃a hã yɔnɛ, hekafunɛ be,
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 “‘Nyɔnu siwo wɔa nu ɖɔʋuwo la li fũu, gake wò la, èƒo wo katã ta.’
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Nyonyo la, beblee, eye tugbedzedze nu hã va yina kaba; gake woakafu nyɔnu si vɔ̃a Yehowa.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Mitsɔ fetu si wòdze na la nɛ, eye eƒe dɔwɔwɔwo ahe kafukafu vɛ nɛ le dua ƒe agbowo nu.”
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

< Lododowo 31 >