< Lododowo 29 >
1 Ame si woka mo na zi gede gake wògbe lia kɔ la, atsrɔ̃ zi ɖeka kpata xɔnamemanɔŋutɔe.
En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
2 Ne ame dzɔdzɔewo le dzi ɖum la, amewo dzɔa dzi; ke ne dziɖuɖu ge ɖe ame vɔ̃ɖiwo ƒe asi me la, amewo ŋena.
Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
3 Ame si lɔ̃a nunya la hea dzidzɔ vɛ na fofoa, ke ame si dze xɔ̃ gbolowo la gblẽa eƒe ga dome.
En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
4 To afia nyui tsotso me fia hea dedinɔnɔ vɛ na dukɔ, ke fia si klẽa ŋu ɖe zãnuxɔxɔ ŋu la gbãa du.
En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
5 Ame si do fuflugba na ehavi la le ɖɔ ɖom na eya ŋutɔ ƒe afɔ.
En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
6 Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vɔ̃ denɛ mɔ me, ke ame dzɔdzɔe adzi ha atso aseye.
En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
7 Ame dzɔdzɔewo tsɔa ɖe le afiatsotso na hiãtɔwo me gake ame vɔ̃ɖiwo ya metsɔa ɖeke le eme o.
Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
8 Fewuɖulawo dea ʋunyaʋunya du me, ke nunyalawo tsia dziku nu.
Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
9 Nunyala yi ʋɔnudrɔ̃ƒe kple bometsila, bometsila le adã fiam, le fewu ɖum eye ŋutifafa meli o.
Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
10 Hlɔ̃dolawo lé fu ŋutsu nuteƒewɔla eye wodina be yewoawu dzi dzadzɛ tɔ.
De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
11 Bometsila ɖea eƒe dziku katã fiana, ke nunyala ɖua eɖokui dzi.
All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
12 Ne dziɖula ɖo to beblenyawo la, eƒe dɔnunɔlawo katã zua ŋutasẽlawo.
Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
13 Nu ɖeka sia le hiãtɔ kple ameteɖetola siaa si, Yehowae wɔ ŋku na wo ame evea.
Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
14 Ne fia drɔ̃ ʋɔnu na hiãtɔ ɖe dzɔdzɔenyenye dzi la, eƒe fiazikpui anɔ dedie ɣe sia ɣi.
En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
15 Ameƒoti si wotsɔna ɖɔa ame ɖoe la fiaa nunya ame, gake ɖevi si womehe o la dea ŋukpe mo na dadaa.
Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
16 Ne ame vɔ̃ɖiwo le dzi ɖum la, nu vɔ̃ hã dea dzi, ke ame dzɔdzɔewo akpɔ woƒe anyidzedze.
Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
17 Ne èhe viwò ŋutsuvi la, ekema àkpɔ ŋutifafa eye wòahe dzidzɔ vɛ na wò luʋɔ.
Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
18 Afi si ɖeɖefia mele o la, amewo wɔa woƒe lɔlɔ̃nu; ke woayra ame si léa sea me ɖe asi.
Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
19 Numenya ɖeɖe mate ŋu aɖɔ dɔla ɖo o, togbɔ be ese egɔme hã la, mawɔ ɖe edzi o.
Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
20 Èkpɔ ame si ƒoa nu blablablaa? Mɔkpɔkpɔ geɖe li na bometsila wu eya amea gɔ̃ hã.
Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
21 Ne ŋutsu aɖe wɔ vi na eƒe subɔviŋutsu tso eƒe ɖevime la, ahe nuxaxa vɛ le nuwuwua.
Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
22 Ŋutsu dɔmedzoetɔ dea dzre amewo dome eye ame si doa dziku kabakaba la wɔa nu vɔ̃ geɖe.
Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
23 Ŋutsu si dana la ɖua ŋukpe, ke wobua ŋutsu si bɔbɔa eɖokui ɖe anyi le gbɔgbɔ me.
Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
24 Ame si wɔ ɖeka kple fiafitɔ la nye eya ŋutɔ ƒe futɔ; wonana wòkaa atam eye mekpɔ mɔ akɔ nu le edzi o.
Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
25 Vɔvɔ̃ si le ame aɖe me lae nyea mɔ nɛ, ke ame si ka ɖe Yehowa dzi la nɔa dedie.
Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
26 Ame geɖewo dina be yewoado ɖe dziɖula ŋkume, aƒo nu kplii gake Yehowa gbɔ ame ƒe afiatsotso tsona.
Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
27 Nu gbegblẽ wɔla nye ŋunyɔ na ame dzɔdzɔe eye nu dzɔdzɔe wɔla nye ŋunyɔ na ame vɔ̃ɖi.
En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.