Lododowo 16
1 Amegbetɔ tɔe nye dzi ƒe nuɖoɖowo, ke nyaŋuɖoɖo na aɖe tsoa Yehowa gbɔ.
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Fɔɖiɖi menɔa ame ŋutɔ ƒe mɔwo ŋu le eya ŋutɔ ƒe ŋkume o, ke Yehowa daa susuwo kpɔ.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3 Tsɔ nu sia nu si nèwɔna la de Yehowa ƒe asi me, ekema wò ɖoɖowo adze edzi na wò.
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4 Yehowa wɔ nu sia nu le eƒe ŋudɔwɔnu ta, eɖo ame vɔ̃ɖi la gɔ̃ hã ɖi hena dzɔgbevɔ̃eŋkeke la.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5 Dadalawo katã nye ŋunyɔnu na Yehowa. Maka ɖe edzi na wò be, womagbe tohehe na wo o.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Woɖea nu vɔ̃ ɖa to lɔlɔ̃ kple nuteƒewɔwɔ me eye ame ƒoa asa na nu vɔ̃ɖi to Yehowavɔvɔ̃ me.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
7 Ne ame aɖe ƒe mɔwo nyo Yehowa ŋu la, enana eƒe futɔwo gɔ̃ hã nɔa anyi kplii le ŋutifafa me.
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Nu sue si ŋu dzɔdzɔenyenye kpe ɖo la nyo wu nu geɖe si ŋu madzɔmadzɔ kpe ɖo.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Ame wɔa ɖoɖo ɖe ale si wòazɔe ŋu le eƒe dzi me, gake Yehowae fiaa ale si wòaɖe afɔe.
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 Fia ƒe nuyiwo ƒoa nu abe nya gblɔm wòle ɖi ene eya ta eƒe nu megatso afia gbegblẽ o.
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11 Nudakpe kple nudanu vavãwo tso Yehowa gbɔ eye nenema ke nudakpe siwo katã le akplo me hã nye eƒe nuwɔwɔ.
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Nu tovo wɔwɔ nye ŋunyɔnu na fiawo elabena woɖoa fiazikpui anyi ɖe dzɔdzɔenyenye dzi.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Nuyi siwo dzi alakpa mele o la, doa dzidzɔ na fiawo, wodea asixɔxɔ ame si toa nyateƒe la ŋu.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 Fia ƒe dziku nye ku ƒe dɔla, ke nunyala alé avui.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 Ne fia ɖo mo kɔkɔe la, egɔmee nye agbe eye eƒe amenuveve le abe tsiɖoɖo le adame ene.
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16 Aleke nunyaxɔxɔ mehenyo wu sikae o, eye gɔmesesetiatia mehenyo wu klosaloe o!
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 Ame dzɔdzɔewo ƒe mɔtata ƒoa asa na nu vɔ̃ɖi eye ame si dzɔa eƒe mɔ ŋu la dzɔa eƒe agbe ŋuti.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18 Dada doa ŋgɔ na gbegblẽ eye ɖokuidodoɖedzi doa ŋgɔ na anyidzedze.
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Enyo be woabɔbɔ ame ɖokui ɖe anyi le hiãtɔwo dome wu be woama afunyinuwo kple dadalawo.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Nu dzea edzi na ame si ɖoa to nufiame eye woayra ame si tsɔ eƒe mɔkpɔkpɔ da ɖe Yehowa dzi.
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21 Woyɔa ame siwo nunya le woƒe dzi me la be sidzelawo, eye nya vivi doa nufiame ɖe ŋgɔ.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Gɔmesese nye agbetsidzidzi na ame siwo ke ɖe eŋuti, ke bometsitsi hea tohehe vɛ na bometsilawo.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23 Nunyala ƒe dzi dzɔa eƒe nu ŋuti eye eƒe nuyiwo doa nufiame ɖe ŋgɔ.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24 Nya nyuiwo nye anyitsito, enana luʋɔ sea vivi, eye wòhea dɔyɔyɔ vɛ na ƒuwo.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Mɔ aɖe li si le dzɔdzɔe le ame ƒe ŋkume, ke le nuwuwua la, ekplɔa ame yia ku mee.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Agbatedɔwɔla ƒe nudzodzro wɔa dɔ nɛ, dɔwuame doa ŋusẽe be wòayi edzi.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27 Yakame le nu vɔ̃ɖi ɖom eye eƒe nuƒoƒo le abe dzo si le bibim sesĩe la ene.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28 Ame vɔ̃ɖi dea dzre aƒe eye amenyagblɔla maa xɔlɔ̃ veviwo dome.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 Ame dzeaglã blea eƒe aƒelika nu, eye wòkplɔnɛ toa mɔ gɔglɔ̃ dzi.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 Ame si le ŋku trom la le nu vɔ̃ɖi aɖe ɖom, eye ame si mia eƒe nu ɖe nu dzi la awɔ vɔ̃ godoo.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Ta si ƒo wɔ la nye atsyɔ̃fiakuku, agbe dzɔdzɔe nɔnɔe henɛ vɛ.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
32 Enyo be nànye ŋutsu dzigbɔɖitɔ wu kalẽtɔ, ame si ɖu eƒe dziku dzi la nyo wu ame si xɔ du.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 Wolɔa hotsui ɖe akɔ hetsɔna kaa nui, ke nyametsotso ɖe sia ɖe tso Yehowa gbɔ.
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
