Konyifahawo 5
1 O, Yehowa, ɖo ŋku nu si dzɔ ɖe mía dzi la dzi, ɖo ŋku anyi eye nàkpɔ míaƒe ŋukpe ɖa.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Wotsɔ míaƒe domenyinu, na amedzrowo eye wotsɔ míaƒe aƒewo na du bubu me tɔwo.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Míezu tsyɔ̃eviwo kple tɔmanɔsitɔwo eye mía nɔwo zu ahosiwo.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Ɖe míedzea tsi hafi nona eye ɖe míeƒlea míawo ŋutɔ ƒe nake.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Ame siwo ti mía yome la gogo, ɖeɖi te mía ŋu, ke gbɔɖeme meli o.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Míetsɔ mía ɖokui dzra na Egipte kple Asiria be míakpɔ abolo aɖu.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Mía fofowo wɔ nu vɔ̃ eye womegale agbe o gake woƒe tohehe va mía dzi.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Kluviwo ɖu amegã ɖe mía dzi eye ame aɖeke meli axɔ mí le woƒe asi me o.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Míetsɔ míaƒe agbe ɖo anyi hafi kpɔa abolo ɖuna, le yi si le gbegbe la ta.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Míaƒe ŋutilã xɔ dzo abe kpodzo ene eye asrã lé mí le dɔwuame ta.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Wogblẽ Zion nyɔnuwo kple ɖetugbi manyaŋutsuwo le Yuda duwo me.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Wobla dumegãwo tsɔ ku ati eye womede bubu ame tsitsiwo ŋu o.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Ɖekakpuiwo le te tum atraɖii, eye ŋutsuviwo le ŋeŋem le nakegba te.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Ame tsitsiwo vɔ le agbonu eye ɖekakpuiwo ƒe hadzidzi nu tso.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Dzidzɔ vavã dzo le míaƒe dziwo me eye míaƒe ɣeɖuɖu trɔ zu nuxaxa.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Fiakuku ge le ta na mí. Baba na mí elabena míewɔ nu vɔ̃!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Le esia ta míaƒe dziwo le nu xam, le nu siawo ta míaƒe ŋkuwo dzi tsyɔ,
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 Elabena Zion to tsi ƒuƒlu eye amegaxiwo koe le fefem le afi ma.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 O, Yehowa, èle fia ɖum tegbee, wò fiazikpui li ke tso dzidzime yi dzidzime.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Nu ka ta nèŋlɔa mí be ɣe sia ɣi? Nu ka ta nègblẽ mi ɖi eteƒe didi alea?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 O Yehowa, trɔ mí ɖe ɖokuiwò ŋu be míate ŋu atrɔ agbɔ, wɔ míaƒe ŋkekewo yeye abe le blema ene.
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 Ne menye ɖe nègbe mí keŋkeŋ, eye nèdo dziku ɖe mía ŋu wu ale si dze hã o.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
