Konyifahawo 3
1 Nyee nye ŋutsu si kpe fu le eƒe dziku ƒe ameƒoti te.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 Enyam ɖe nu eye wòna mezɔ viviti me, menye kekeli me o;
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Vavã etrɔ eƒe asiwo ɖe ŋutinye atraɖii le ŋkeke blibo la me.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 Ena be nye ŋutilã kple nye ŋutigbalẽ do xoxo eye wògbã ƒu ɖe lãme nam.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 Eva dze dzinye eye wòtsɔ veve helĩhelĩ kple fukpekpe tɔ kpɔ ɖe ŋunye.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 Ena menɔ viviti me abe ame siwo ku gbe aɖe gbe ke ene.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 Etɔ kpɔ ƒo xlãm ale be nyemate ŋu asi o, eɖom anyi kple gakɔsɔkɔsɔ.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Ne meyɔe alo do ɣli be wòaxɔ nam gɔ̃ hã la, edoa ʋɔ ɖe nye gbedodoɖa nu.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 Etsɔ kpe gãwo xe mɔ me nam eye wòglɔ̃ nye mɔwo.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 Abe sisiblisi si de xa ɖi kple dzata si le adeklo dzi ene la,
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 ehem ɖa le mɔ me eye wòvuvum, hegblẽm ɖi kpeɖeŋutɔmanɔsitɔe.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 Evu eƒe da me eye wòdzidze eƒe dati ɖe dzinye.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 Etsɔ aŋutrɔwo le eƒe daku me tsɔ ŋɔ nye dzi.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 Mezu nu ɖikokoe le nye amewo katã dome, woɖua fewu le ŋunye to hadzidzi me ŋkeke blibo la katã.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 Etsɔ ama veve ɖi ƒo nam eye wòkpe veve nam meno.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 Etsɔ kpe ŋe aɖu nam eye wòfanyam ɖe kewɔ me.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 Woxɔ ŋutifafa le asinye, meŋlɔ nu si dzɔgbenyui nye la be.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 Eya ta megblɔ be, “Nye atsyɔ̃nu yi eye nu siwo katã mele mɔ kpɔm na tso Yehowa gbɔ la hã nu va yi.”
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Meɖo ŋku nye hiã, tsaglalãtsatsa, dzigbagbã kple vevesese dzi.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Meɖo ŋku wo katã dzi nyuie eye nye luʋɔ bɔbɔ eɖokui le menye.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 Ke esia dzi meɖo ŋkue eye mɔkpɔkpɔ ɖo asinye:
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 Le Yehowa ƒe lɔlɔ̃ deto la ta wometsrɔ̃ mí o elabena eƒe nublanuikpɔkpɔ mevɔna o.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 Wozua yeye ŋdi sia ŋdi, wò nuteƒewɔwɔ lolo ŋutɔ.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 Megblɔ na ɖokuinye be, “Yehowae nye nye gomekpɔkpɔ, eya ta manɔ esinu kpɔm.”
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 Yehowa ƒe dɔ me nyo na ame siwo tsɔ woƒe mɔkpɔkpɔ da ɖe edzi, kple ame siwo dinɛ vevie.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Enyo be woalala le ɖoɖoezizi me na Yehowa ƒe ɖeɖe.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 Enyo na ame be wòatsɔ kɔkuti le ɖekakpuime.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Nenɔ anyi le ɖoɖoezizi me elabena Yehowae tsɔ kɔkuti la da ɖe edzi.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Netsɔ eƒe mo ƒo ɖe ke me, ɖewohĩ mɔkpɔkpɔ gali.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Neɖo to me anyi na ame si le eƒo ge eye ŋukpe neyɔe fũu.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 Elabena Aƒetɔ la metsɔa ame ƒua gbe ɖikaa o
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Togbɔ be ehea nuxaxa vɛ hã la, egakpɔa nublanui na ame, eye eƒe lɔlɔ̃ si nu metsina gbeɖe o la de to ŋutɔ.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Elabena mehea fukpekpe kple nuxaxa vaa amegbetɔviwo dzi ɖe dzidzɔ teƒe o.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 Woafanya anyigbadzigamenɔlawo katã kple afɔ.
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 Ne woagbe nu si nye ame tɔ la tsɔtsɔ nɛ le Dziƒoʋĩtɔ la ŋkume,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 eye wotrɔ gbo ame dzɔdzɔe ƒe nya; ɖe Aƒetɔ la makpɔ esiawo oa?
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Ame ka aƒo nu eye wòava eme, ne menye Aƒetɔ lae ɖe gbe o?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Ɖe menye Dziƒoʋĩtɔ la ƒe nu mee dzɔgbevɔ̃enyawo kple dzidzɔnyawo siaa doa go tsona oa?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Nu ka ta amegbetɔ ahe nya ne wohe to nɛ ɖe eƒe nu vɔ̃wo ta?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Mina míalé ŋku ɖe míaƒe zɔzɔme ŋu ne míado wo akpɔ eye mina míatrɔ ɖe Yehowa ŋu.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Mina míado míaƒe dziwo kple asiwo ɖe Mawu gbɔ le dziƒo ahagblɔ bena:
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 “Míewɔ nu vɔ̃ hedze aglã eye mètsɔe ke mi o.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 “Ètsɔ dziku tsyɔ ɖokuiwò dzi eye nèti mía yome hewu mí nublanuimakpɔmakpɔtɔe.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Ètsɔ lilikpo tsyiɔ ɖokuiwò dzi ale be, gbedodoɖa aɖeke mate ŋu aɖo gbɔwò o.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Ètsɔ mí wɔ ŋunyɔnu kple gbeɖuɖɔe le dukɔwo dome.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 “Míaƒe futɔwo katã ke nu baa ɖe mía ŋuti.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Ŋɔdzi lé mí; míedze ʋe me eye tsɔtsrɔ̃ kple gbegblẽ va mía dzi.”
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Nye ŋkuwo le aɖatsi fam yoyoyo elabena wotsrɔ̃ nye amewo.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 Nye ŋkuwo le aɖatsi fam ɖaa, enu gbe tsotso,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 va se ɖe esime Yehowa aɖo ŋku anyi tso dziƒo akpɔe.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Nu si mekpɔ la na nye luʋɔ xa nu ɖe nyɔnu siwo katã le nye dua me la ta.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Ame siwo nye nye futɔwo madzemadzee la ɖem ɖe nu abe xevi ene.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 Wodze agbagba be woatso nye agbe nu le vudo me eye wofɔ kpe ƒum.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Tsi fie le tanye eye mesusu be evɔ nam.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 O Yehowa, wò ŋkɔe meyɔ le vudoa ƒe gogloƒe ke.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Èse nye kukuɖeɖe be, “Mègado toku nye ɣlidodo eye nàgbe akɔfafa nam o.”
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Ète va gbɔnye esi meyɔ wò eye nègblɔ be, “Mègavɔ̃ o.”
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 O, Aƒetɔ, èxɔ nye nya ɖe akɔ eye nèɖe nye agbe.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 Wò ŋutɔ èkpɔ, O Yehowa, vɔ̃ si wowɔ ɖe ŋutinye. Na nye nya nadzɔ!
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Èkpɔ woƒe hlɔ̃biabia ƒe kpekpeme kple nugbe siwo woɖo ɖe ŋunye.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 O Yehowa, èse woƒe dzudzuwo kple nu siwo katã woɖo ɖe ŋunye
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 kple nye futɔwo ƒe dalĩdodo kple nuƒoƒo le ŋunye ŋkeke blibo la.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Nye kɔ nàkpɔ wo ɖa! Wole anyinɔƒe o, wole tsitrenu o, woɖua fewu le ŋunye le woƒe hadzidziwo me.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 O Yehowa, xe fe si dze wo la na wo, ɖe nu siwo woƒe asiwo wɔ la ta.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Tsɔ nutsyɔnu tsyɔ woƒe dziwo dzi eye nàna be wò fiƒode nanɔ wo dzi!
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 Ti wo yome kple dziku eye nàtsrɔ̃ wo le Yehowa ƒe dziƒo te.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
