Hiob 6
1 Tete Hiob ɖo eŋu nɛ be,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Ne ɖe woada nye vevesese eye woada nye fukpekpewo ɖe nudanu me ɖe!
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Vavã woakpe wu ke si katã le ƒuta, eya ta mewɔ nuku be nye nyawo mele ame ŋu dzem o.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Ŋusẽkatãtɔ la ƒe aŋutrɔwo le nye lãme, nye gbɔgbɔ le aɖi si le dodom le wo me la nom. Woƒo Mawu ƒe ŋɔdzidodowo nu ƒu ɖe ŋunye.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Ɖe gbetedzi xlɔ̃na ne ele gbe mumu gbɔ alo nyi xlɔ̃na ne wotsɔ gbe ƒuƒu nɛ be wòaɖua?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Ɖe woaɖu nu vɔvɔ dzemademee alo ɖe koklozi ƒe ɣia vivinaa?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Megbe be nyemaɖui o, nuɖuɖu mawo tɔgbi ɖe wònana medzea dɔ.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 “O, ne ɖe woana nu si mebia lam, ne Mawu ɖe wòana nu si mele mɔ kpɔm na lam,
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 ne Mawu ɖe wòalɔ̃ agbãm gudugudu eye wòaɖe ka eƒe asi ɖe dzinye, ahawum ɖe!
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Ekema esia aganye akɔfafa nam ko kple nye dzidzɔ le vevesese si nu mele tsotsom o la me be, nyemagbe nu le Kɔkɔetɔ la ƒe nyawo gbɔ o.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 “Ŋusẽ kae gale asinye be maganɔ mɔ kpɔm? Mɔnukpɔkpɔ kawoe gali ta magbɔ dzi ɖi?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Kpe ƒe ŋusẽe le asinyea? Akɔblie nye nye ŋutilãa?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Ɖe ŋusẽ aɖe le asinye be makpe ɖe ɖokuinye ŋu, esi azɔ la wonya dzidzedzekpɔkpɔ ɖa le ŋunyea?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 “Ele na xɔlɔ̃wo be woakpe ɖe ame si ƒo dzi ɖe le la ŋu togbɔ be egbe nu le Ŋusẽkatãtɔ vɔvɔ̃ gbɔ hã.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Ke womate ŋu aɖo dzi ɖe nɔvinye ŋutsuwo ŋu o elabena wole abe tɔʋu si miena le kuɖiɣi ene alo abe tɔʋu si ɖɔna gbagbana,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 ne tsikpe si le ete doe ɖe dzi, ne sno si dza ɖe edzi la lolo hena wòsɔ gbɔ ɖe edzi
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 gake eƒe sisi nu tsona ne kuɖiɣi ɖo eye dzoxɔxɔ nana wòmiena la ene.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Asihawo ɖea asi le woƒe mɔwo ŋu hedzea gbe toa tagba eye wokuna ɖe mɔ dzi.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Asiha siwo tso Tema la le tsi dim, asigbedela siwo tso Seba la le mɔ kpɔm.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 Ke woƒe dzi tsi dzi elabena kakaɖedzi nɔ wo si hafi gake esi wova ɖo afi ma la, ŋukpe ko woɖu.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Azɔ miawo hã mieɖee fia be, mienye ŋudɔwɔnu aɖeke o, miekpɔ nu si ŋu ŋɔdzi le eye mievɔ̃.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Ɖe megblɔ kpɔ be, ‘Mina nane ɖe nunye, mixe fe ɖe tanye tso miaƒe kesinɔnuwo me,
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 miɖem le ketɔ la ƒe asi me alo mixɔm le ŋutasẽla ƒe fegomea?’
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 “Mifia num eye mazi ɖoɖoe; mifia afi si meda ƒu le lam.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Aleke nyateƒenyawo mehe venae o! Ke nu ka miaƒe nyahehewo ɖe fia?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Ɖe miedi be yewoaɖɔ nya si megblɔ la ɖo eye miawɔ ame si ƒo dzi ɖe le la ƒe nyawo abe yaƒoƒo enea?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Miadzidze nu gɔ̃ hã ɖe tsyɔ̃eviwo dzi eye miatsɔ mia xɔlɔ̃wo gɔ̃ hã aɖɔli nue.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 “Azɔ la, minyo dɔ me miatrɔ mo ɖe gbɔnye, ɖe mate ŋu ada alakpa le mia ŋkumea?
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Miɖe asi, migawɔ nu madzɔmadzɔ o migbugbɔ bu eŋuti elabena nye nuteƒewɔwɔ ɖo xaxa me.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Ɖe vɔ̃ɖivɔ̃ɖi aɖe le nye nuyiwo dzia? Ɖe nye nu made dzesi beble oa?”
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
