< Hiob 39 >

1 “Ènya ɣeyiɣi si todzigbɔ̃wo dzia via? Ènɔa eteƒe hafi zinɔ fɔa fua?
Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?
2 Èxlẽa ɣletiwo va se ɖe woƒe vidziɣia? Ènya ɣeyiɣi si wodzia via?
Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?
3 Wodzea klo hedzia vi eye woƒe kuléle wua nu.
De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.
4 Wo viwo tsina eye ŋusẽ ɖoa wo ŋu le gbe me, ale wodzona eye womegagbɔna vaa wo dadaa gbɔ o.
Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.
5 “Ame kae na ablɔɖe gbetedzi? Ame kae tu kae?
Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,
6 Metsɔ gbegbe nɛ be wòanye eƒe aƒe kple dzeƒi gbadza la nɛ be wòanye enɔƒe.
det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?
7 Hoowɔwɔ si le edzi yim le dua me la le kokoe ɖim nɛ eye mele tasiaɖamkula ƒe ɣlidodo sem o.
Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.
8 Etsana le togbɛwo dzi dia gbeɖuƒe eye wòtsaa ŋu na gbe mumu ɖe sia ɖe.
Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.
9 “Ɖe to si le gbe me la alɔ̃ asubɔ wòa? Atɔ ɖe wò gbeɖuƒe le zã mea?
Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?
10 Àte ŋu ade kae ɖe agbleŋlɔnu ŋua? Alɔ̃ anɔ yowòme aŋlɔ balimea?
Kan du binde villoksen med rep til furen? Vil den harve dalene efter dig?
11 Ɖe nàɖo ŋu ɖe eŋu le eƒe ŋusẽ gã la ta? Àtsɔ wò dɔ kpekpewo agble ɖe eƒe asi mea?
Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?
12 Àte ŋu aɖo dzi ɖe eŋu be atsɔ wò lu agbɔe na wò dedie eye wòaƒoe ƒu ɖe wò lugbɔƒea?
Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?
13 “Golo ƒoa eƒe aʋala kpakpakpa dzidzɔtɔe gake womate ŋu atsɔe asɔ kple damixe ƒe fu kple aʋalã o.
Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?
14 Eɖaa eƒe azi ɖe anyigba, enana ke xɔdzo dea dzo eme
Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,
15 eye metsɔ ɖeke le eme be, ame aɖe ate ŋu aɖo afɔ edzi, agbãe loo, alo lã wɔadã aɖe agbãe o.
og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.
16 Esẽa ŋuta le viawo ŋu abe menye eyae dzi wo o ene eye metsɔa ɖeke le eme ne eƒe agbagbadzedze zu dɔ vlo o.
Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.
17 Elabena Mawu mena nunyae alo na susu nyuie o.
For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.
18 Ke hã la, ne ekeke aʋala me, hedze duƒuƒu gɔme la, sɔ kple sɔdola ƒe nu ɖia kokoe nɛ.
Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.
19 “Wòe na ŋusẽ sɔ alo wòe tsɔ kɔdza de kɔ nɛa?
Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?
20 Wòe na wòtia kpo abe ʋetsuvi ene eye wòdoa ŋɔdzi kple eƒe ŋɔtimegbɔgbɔa?
Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.
21 Etsɔa eƒe afɔkli kaa nu ŋɔdzitɔe, ekpɔa dzidzɔ ɖe eƒe ŋusẽ ŋu eye wòlũna ɖe aʋakɔ dzi.
Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.
22 Vɔvɔ̃ doa nukokoe nɛ eye mevɔ̃a naneke o, yi gɔ̃ hã medoa ŋɔdzi nɛ o.
Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.
23 Aŋutrɔwo le wo nɔewo lɔm le eƒe axadzi, nenema kee nye akplɔ siwo le dzo dam kple yi.
Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.
24 Ele anyigba ɖum esi wògli kple dzidzɔ manyagblɔ, mate ŋu anɔ te va se ɖe esime kpẽ naɖi o.
Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.
25 Edo ɣli be, ‘Aha!’ ne kpẽa ɖi. Esea aʋa ƒe ʋeʋẽ le adzɔge ke kple aʋakplɔlawo ƒe gbeɖeɖe kple aʋaɣli.
Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.
26 “Ɖe aʋako dzona yia dzi ʋĩi le wò nunya nu eye wòkekea eƒe aʋalã heɖoa ta dziehea?
Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?
27 Ɖe hɔ̃ dzona yia dzi ʋĩi le wò gbeɖeɖe nu eye wòwɔa eƒe atɔ ɖe kɔkɔƒea?
Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?
28 Enɔa togbɛ kɔkɔ dzi eye wòtsia afi ma le zã me, agakpe tsakli tomee nye eƒe bebeƒe.
Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.
29 Afi ma wòdia eƒe nuɖuɖu tsonae eye eƒe ŋku kpɔnɛ le adzɔge ke.
Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.
30 Ʋu nye nuɖuɖu na viawo eye afi si aʋatsilawo le la, afi ma wònɔna.”
Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

< Hiob 39 >