Hiob 30
1 “Ke azɔ la, ame siwo menye xoxo na, ame siwo fofowo manyɔ ŋui be womade ha kple nye lãkplɔvuwo gɔ̃ hã o la ɖua fewu le ŋutinye.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Nu ka woƒe alɔkpa sesẽ la wɔ nam, esi ŋusẽ vɔ le wo ŋu?
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Hiã kple dɔwuame na wowɔ ɖeƒomevie hele tsatsam le dzogbe kple kuɖiɖinyigbawo dzi le zã me.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Le gbe me woda amagbewo eye woƒe nuɖuɖue nye dɔli ƒe ke.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Woɖe wo ɖa le wo nɔvi amegbetɔwo ƒe ha me eye wodo ɣli ɖe wo ta abe fiafitɔwo wonye ene.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
6 Wozi wo dzi be woanɔ tɔʋu siwo mie la me, agakpewo tome kple do siwo woɖe ɖe anyigba la me.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Wole xɔxlɔ̃m le gbe me eye woƒo ta kpli ɖe avekawo te.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Wonya wo le anyigba la dzi abe ame ɖigbɔ̃wo kple yakamewo ƒe dzidzimeviwo ene.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 “Ke azɔ la, wo viŋutsuwo kpa ha dem, heɖu fewu le ŋunye le ha la me eye mezu lodonu le wo dome.
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Wonyɔa ŋum, henɔa adzɔge nam eye woɖea ta ɖe mo nam faa.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Esi azɔ Mawu lã nye datika, hewɔ fum la, wowɔa nu si dze wo ŋu la le ŋkunye me.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Wo detɔwo tso ɖe ŋutinye le nye ɖusime, woɖo mɔwo ɖi na nye afɔ eye woƒu woƒe aʋakpowo ɖe ŋunye.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
13 Wogbã nye mɔ, edze edzi na wo be wogblẽ donyeme eye ame aɖeke mekpe ɖe wo ŋu gɔ̃ hã o.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Wolũ ɖe dzinye abe gli gbagbã mee woto ene eye wozɔ to gbagbãƒewo va ƒo ɖe dzinye.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Ŋɔdzidodowo nye tsyɔ dzinye, wonya nye bubu ɖe nu abe ale si ya lɔa nu ɖe nue ene eye nye dedinɔnɔ bu abe lilikpo ene.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 “Azɔ nye agbe nu va le yiyim eye hiãŋkekewo lém.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Zã ŋɔa nye ƒuwo eye nye vevesese manyagblɔ nu metsona o.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Mawu tsyɔ eƒe ŋusẽ triakɔ la dzinye abe avɔ ene, eye wòle awu ɖe ve nam.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Ekɔm ƒu gbe ɖe ba me eye mezu ke kple dzofi.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 “O Mawu, mefa avi yɔ wò gake mètɔ nam o, metsi tsitre gake ɖeko nèkpɔm dũu.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
21 Ètrɔ dze dzinye nublanuimakpɔmakpɔtɔe eye nètsɔ wò alɔkpa sesẽ ɖu dzinyee.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
22 ȃom tsa, hena ya lɔm ɖe nu eye nènyamam le ahom la me.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Menya be àhem ayi ku me, teƒe si woɖo ɖi na kodzogbeawo katã.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 “Vavãe, ame aɖeke medoa asi ɖa léa ame si gbã gudugudu ne ele ɣli dom be woaxɔ na ye le eƒe xaxa me o.
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
25 Ɖe nyemefa avi ɖe ame siwo ɖo xaxa me la ŋu oa? Ɖe nye luʋɔ mexa nu ɖe ame dahewo ŋuti oa?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Gake esi mekpɔ mɔ na nyui la, vɔ̃ tum, esi mekpɔ mɔ na kekeli la, viviti koe va nam.
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
27 Dzoxɔxɔ si le edzi yim le menye la metɔna o, fukpekpeŋkekewo kpe akɔ kplim.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Nye amea menyɔ tsiɖitsiɖitsiɖi le yiyim gake menye ɣee ɖum o, metsi tsitre ɖe ameha la titina hedo ɣli bia kpekpeɖeŋu.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
29 Meva zu nɔviŋutsu na amegãxiwo kple hati na golowo.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Nye ŋutigbalẽ nyɔ tsiɖitsiɖitsiɖi hele fofom le ŋutinye eye asrã dze dzinye kple dzoxɔxɔ gã aɖe.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Nye kasaŋku do konyifagbe eye nye dze le avigbe dom.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
