Hiob 28
1 “Klosalokuƒe li eye teƒe li si wololõa sika le.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Wokua gayibɔ le tome eye wokpɔa akɔbli ne wololõ akɔblikpe.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Amegbetɔ ɖo seƒe na viviti, etsana le didiƒewo kple viviti tsiɖitsiɖitɔ kekeake me hena tomenuwo.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Eɖe do wògoglo yi eme ʋĩi hedidi tso amenɔƒe gbɔ, teƒe si amewo ƒe afɔ mede kpɔ o; teƒe goglo sia, si didi tso amewo gbɔ lae wonɔa ka me henɔa nyenyem le yame le.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Anyigba si me wokpɔa nuɖuɖu tsonae lae wotrɔ le tome abe dzo me wòto ene.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Woɖea safirkpe tso eƒe kpe siwo wogbã la me eye woɖea sika tso eƒe kewɔ me.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Xe ƒonuwo menya toƒe ɣaɣla ma o eye aʋako aɖeke ƒe ŋku mekpɔe kpɔ o
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Gbemelã siwo dana la meka afɔ afi ma kpɔ o, eye dzata aɖeke hã mezɔ afi ma kpɔ o.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Ame ƒe asi gbã kpe sesẽawo eye wòna towo te dze go.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Eɖea mɔ ɖe kpeawo tome eye eƒe ŋkuwo kpɔa eƒe nu xɔasi vovovowo katã.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Etsana le tsidzɔƒewo eye wòhea nu ɣaɣlawo vaa kekeli nu.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 “Ke afi ka woakpɔ nunya le? Afi ka gɔmesese nɔna?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Amegbetɔ mese eƒe nuvãnyenye gɔme o, womate ŋu akpɔe le agbagbeawo ƒe anyigba dzi o.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Gogloƒe gblɔ be, ‘Menye tɔnyee o,’ Atsiaƒu gblɔ be, ‘Mele gbɔnye o,’
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Womate ŋu aƒlee kple sika nyuitɔ alo woada klosalo ɖe eƒe home nu o.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Màte ŋu aƒlee kple sika adodoe si tso Ofir alo kple kpe xɔasiwo, oniks kple safir o.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Sika alo kristalkpe masɔ kplii o eye womatsɔ sikanuwo gɔ̃ hã aɖɔlii o.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Womayɔ sui kple adzagba ƒe ŋkɔwo gɔ̃ hã ɖe eŋu o elabena nunya ƒe asixɔxɔ kɔ wu gbloti tɔ sãsãsã.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Womatsɔ Kuskpe xɔasi, topaz, asɔ kplii o eye sika nyuitɔ mate ŋu aƒlee o.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 “Ekema afi ka nunya tso? Afi ka nye gɔmesese ƒe nɔƒe?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Eɣla ɖe nu gbagbe ɖe sia ɖe ƒe ŋkukpɔƒe eye woɣlae ɖe dziƒoxeviwo gɔ̃ hã.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Tsiẽƒe kple ku gblɔ be, ‘Nyasegblɔ tso eŋuti koe ɖo míaƒe towo me.’
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Mawue nya egbɔmɔ eye eya koe nya afi si wòle.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Elabena eyae tea ŋu kpɔa anyigba ƒe mlɔenu ke, eye wòkpɔa nu sia nu si le ɣea te.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Esi wòɖo ya ƒe ŋusẽ anyi, hedzidze tsiwo vɔ,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 esi wòwɔ se na tsidzadza, heta mɔ na dziɖegbe kple ahom vɔ la,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 enye kɔ kpɔ nunya, dzro eme kpɔ eye wòda asi ɖe edzi, hedoe kpɔ.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Tete wògblɔ na amegbetɔ be, ‘Kpɔ ɖa, Aƒetɔ la vɔvɔ̃e nye nunya eye nugbegbe le vɔ̃ gbɔe nye gɔmesese.’”
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
