< Hiob 26 >

1 Hiob ɖo eŋu nɛ be,
Da svarede Job og sagde:
2 “Miekpe ɖe ame beli la ŋu ŋutɔ! Miekpe ɖe ame gblɔe la ƒe abɔ ŋu ŋutɔ!
Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
3 Aɖaŋu kae nye esi nèna ame si si nunya mele o! Eye sidzedze kae nye gã si nèɖe fia!
Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
4 Ame kae kpe ɖe ŋuwò be nègblɔ nya siawo? Eye ame ka ƒe gbɔgbɔe ƒo nu to dziwò?
For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
5 “Ame kukuwo le vevesese gã aɖe me, nenema kee nye ame siwo le tɔ gɔme kple ame siwo le tɔ me.
Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
6 Ku le ƒuƒlu le Mawu ŋkume, eye wometsyɔ nu gbegblẽ dzi o. (Sheol h7585)
Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)
7 Ekeke dzigbeme ƒe lilikpowo ɖe teƒe siwo naneke mele o eye wòna anyigba le yame, naneke melée ɖe asi o.
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
8 Eŋlɔ tsiwo ɖe lilikpowo me, gake woƒe kpekpe mena lilikpoawo gbã o.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
9 Etsɔ nu tsyɔ ɣleti si sɔ tegblẽe la ƒe ŋkume eye wòkeke eƒe lilikpowo ɖe edzi.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
10 Eɖe liƒo na dzite ɖe tsiwo dzi eye wòde mama kekeli kple viviti dome.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
11 Ne ele mo kam na nuwɔwɔwo la, dziƒosɔtiwo ʋuʋuna eye wodzona nyanyanya.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
12 Ena atsiaƒu dze agbo to eƒe ŋusẽ dzi eye wòfli Rahab kakɛkakɛ to eƒe nya dzi.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
13 Ena dziŋgɔli me kɔ to eƒe ŋɔtimegbɔgbɔ dzi eye eƒe asi ŋɔ da vɔ̃ɖi si ɖiɖi va yina.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
14 Esiawoe nye eƒe dɔwɔwɔwo ƒe sue aɖe ko eye aleke dalĩ si wodo le eŋuti miese la le bɔlɔe ale! Eya ta ame kae ate ŋu ase eƒe ŋusẽ ƒe gbeɖeɖe gɔme?”
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!

< Hiob 26 >