Hiob 22
1 Temanitɔ, Elifaz ɖo eŋu be,
Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
2 “Ɖe ame anye viɖenu na Mawua? Ɖe nunyala gɔ̃ hã anye viɖenu nɛa?
Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
3 Dzidzɔ ka wòanye na Ŋusẽkatãtɔ la ne ènye ame dzɔdzɔe? Eye viɖe ka wòakpɔ ne fɔɖiɖi mele wò mɔwo ŋu o?
Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
4 “Wò Mawuvɔvɔ̃ tae wòka mo na wò hetsɔ nya ɖe ŋuwòa?
Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
5 Ɖe wò nu vɔ̃ɖi wɔwɔ mekpe ŋutɔ oa? Ɖe nuwuwu li na wò nu vɔ̃woa?
Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
6 Èbia megbedanu tso nɔviwò ŋutsuwo si susumanɔmetɔe eye nèɖe avɔ le amewo ŋu wotsi amama.
Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
7 Mèna tsi ame siwo nu ti kɔ na la wono o eye nète nuɖuɖu dɔwuitɔwo,
Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
8 evɔ nèhenye ŋusẽtɔ, anyigba le asiwò eye nèle anyigba dzi, bubu le ŋuwò.
Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
9 Èɖo ahosiwo ɖa asi ƒuƒlu eye nèɖe tsyɔ̃eviwo ƒe ŋusẽ ɖa.
Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
10 Eya ta mɔkawo ɖe to ɖe wò ɖo eya ta dzɔgbevɔ̃e ƒo ɖe dziwò kpoyi hedo ŋɔdzi na wò
Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
11 eya ta viviti do ale gbegbe be màgate ŋu akpɔ nu o eye eya tae tɔɖɔɖɔ va tsyɔ dziwò ɖo.
Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
12 “Ɖe Mawu mele dziƒo kɔkɔtɔ oa? Ɖe mekpɔ ale si ɣletivi kɔkɔtɔwo kɔkɔe oa?
Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
13 Gake ègblɔ be, ‘Nu ka Mawu nya? Ɖe wòdrɔ̃a ʋɔnu to viviti ma tɔgbi mea?
Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
14 Lilikpo dodowo xe eŋkume eya ta mekpɔa mí ne ele tsatsam le dziƒo ƒe agbo sesẽwo me o.’
Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
15 Ɖe nàgalé mɔ xoxo si dzi ame vɔ̃ɖiwo zɔ va yi la me ɖe asia?
Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
16 Wokplɔ wo dzoe hafi woƒe ɣeyiɣi de eye tsiɖɔɖɔ kplɔ woƒe gɔmeɖokpewo dzoe.
de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
17 Wogblɔ na Mawu be, ‘Ɖe asi le mía ŋu! Nu kae Ŋusẽkatãtɔ la awɔ mí?’
de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
18 Evɔ wònye eyae tsɔ nu nyuiwo yɔ xɔ na wo fũu, eya ta menɔ adzɔge na ame vɔ̃ɖiwo ƒe aɖaŋudede.
enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
19 Ame dzɔdzɔewo kpɔ woƒe gbegblẽ eye dzi dzɔ wo, ame maɖifɔwo gblɔ ɖe wo ŋu fewuɖutɔe be,
De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
20 ‘Wotsrɔ̃ míaƒe futɔwo vavã eye dzo va fia woƒe kesinɔnuwo.’
Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
21 “Tsɔ ɖokuiwò na Mawu eye nànɔ ŋutifafa me kplii, to esia me la, dzɔgbenyui ava wò mɔ dzi.
Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
22 Xɔ nufiame tso eƒe nu me, eye nàtsɔ eƒe nyawo adzra ɖo ɖe wò dzi me
Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
23 Ne ètrɔ va Ŋusẽkatãtɔ la gbɔ la, agaɖo wò te. Ne èɖe nu vɔ̃ɖi wɔwɔ ɖa xaa tso wò agbadɔ gbɔ,
Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
24 eye nètsɔ wò dzonu veviwo kɔ ɖe ke me, tsɔ wò sika adodoe si tso Ofir ƒu gbe ɖe agakpewo tome la,
Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
25 ekema Ŋusẽkatãtɔ la anye wò sika kple klosalo nyuitɔ.
Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
26 Ekema le nyateƒe me la, Ŋusẽkatãtɔ ƒe nu ado dzidzɔ na wò eye àwu wò mo dzi ɖe Mawu ŋu.
for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
27 Àdo gbe ɖa nɛ, wòaɖo to wò eye àxe wò adzɔgbeɖefewo nɛ.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
28 Nu si nèɖo la, ava eme na wò eye kekeli aklẽ ɖe wò mɔwo dzi.
og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
29 Ne woɖiɖi amewo ɖe anyi, eye nègblɔ be, ‘Fɔ wo ɖe dzi!’ la, ekema woafɔ ame siwo wote ɖe anyi la ɖe dzi.
når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
30 Aɖe ame si ŋu fɔɖiɖi le gɔ̃ hã, ame si woaɖe to wò asi ƒe kɔkɔenɔnɔ me.”
han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.
