Hiob 18
1 Tete Suhitɔ, Bildad ɖo eŋu na Hiob be,
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Ɣe ka ɣi miadzudzɔ nya siawo gbɔgblɔ? Midze nunya ekema míate ŋu aƒo nu.
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Nu ka ŋuti wobu mí movitɔwoe eye wobu mí bometsilawoe le wò ŋkume?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Wò ame si vuvu ɖokuiwò kɔ ɖi le wò dziku me, ɖe wòle be woagblẽ anyigba ɖi ɖe tawò alo woaɖe agakpewo ɖa le wò teƒea?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 “Wotsia ame vɔ̃ɖi ƒe akaɖi eye eƒe dzo megabina o.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Kekeli si le eƒe agbadɔ me la doa viviti eye akaɖi si le eƒe axadzi la hã tsina.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Megatea ŋu ɖea abla o eye eya ŋutɔ ƒe nuɖoɖowo ƒunɛ anyi.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 Eƒe afɔ ɖoa ɖɔ me eye wòƒoa dablibɛ le ɖɔkawo me.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Mɔ léa afɔkpodzi nɛ eye mɔ̃ka blanɛ sesĩe.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Wolɔa ke kɔna ɖe mɔka dzi nɛ le anyigba eye wotrea mɔ ɖe eƒe mɔ me.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Ŋɔdzidodowo doa vodzi nɛ le akpa sia akpa eye wokplɔa eƒe afɔɖeɖe ɖe sia ɖe ɖo.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Dzɔgbevɔ̃e tsi dzi vevie be yeadzɔ ɖe edzi eye gbegblẽ le klalo be yeava edzi ne edze anyi.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Eɖu eƒe ŋutilã ƒe akpa aɖewo eye ku ƒe ŋgɔgbevi vuvu eƒe ŋutinuwo
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Woɖee ɖa le eƒe agbadɔ si nye eƒe sitsoƒe la me eye wokplɔe yina na ŋɔdziwo ƒe fia.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Dzo bibi xɔ aƒe ɖe eƒe agbadɔ me eye aŋɔka bibi kaka ɖe eƒe nɔƒe.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Eƒe kewo yrɔna le ete ke eye eƒe aŋgbawo yrɔna le eƒe tame.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Woŋlɔnɛ be le anyigba dzi eye eƒe ŋkɔ buna le amewo dome.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Wonyanɛ tso kekeli nu yina ɖe viviti me eye woɖenɛ ɖa le xexea me.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Vi alo dzidzimevi menɔa esi le eƒe amewo dome o eye ame aɖeke metsia agbe le teƒe si wònɔ va yi o.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Ɣetoɖoƒetɔwo ƒe nu ku le nu si dzɔ ɖe edzi ta eye vɔvɔ̃ ɖo ɣedzeƒetɔwo.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Vavãe, aleae ame vɔ̃ɖi ƒe nɔƒe nɔna, aleae ame si menya Mawu o la ƒe nɔƒe nɔna.”
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
