Hiob 15
1 Temanitɔ, Elifaz ɖo Hiob ƒe nyawo ŋu be,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Ɖe nunyala aɖo nya ŋu kple susu gbɔlo alo ana ɣedzeƒeya xɔdzo nayɔ eƒe dɔ mea?
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Ɖe wòatsɔ nya manyatalenuwo ahe nya alo atsɔ nuƒoƒo si nye nya dzodzro ahe nyaea?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 Kura gɔ̃ hã la, èɖi gbɔ̃ mawuvɔvɔ̃ eye nèhe mawusubɔsubɔ adodoea ɖe megbe.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Wò nu vɔ̃e ƒoe ɖe nuwò ale nètia ayetɔwo ƒe aɖe.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Wò ŋutɔ wò nue bu fɔ wò, menye tɔnyee o, eye wò ŋutɔ wò nuyiwoe ɖu ɖasefo ɖe ŋuwò.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 “Wòe nye ame gbãtɔ si wodzi kpɔa? Ɖe wodzi wò hafi togbɛwo va dzɔa?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Èse Mawu ƒe aɖaŋudede kple toa? Gbɔwò ko nunya tso aƒe ɖoa?
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Nu ka nènya si míawo ya míenya o? Nu ka gɔmee nèse esi gɔme míawo míese o?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 Ta ƒowɔ tɔwo kple amegãɖeɖiwo le mía dzi, ame siwo tsi wu fofowò gɔ̃ hã.
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Ɖe Mawu ƒe akɔfanamenya siwo wògblɔ bɔlɔɔ la, mesɔ agbɔ na wò oa?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Nu ka ŋuti wò dzi kplɔ wò dzoe, wò ŋkuwo le dzo dam,
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 ale be nènyɔ wò dziku ɖe Mawu ŋu eye nètrɔ nya siawo kɔ ɖi tso wò nu me?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 “Nu kae nye amegbetɔ be, wòadza alo ame si nyɔnu dzi la be wòanɔ dzɔdzɔe?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Ne Mawu meka ɖe eƒe kɔkɔetɔwo dzi o eye dziƒowo gɔ̃ hã medza le eƒe ŋkume o,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 aleke wòahanye amegbetɔ si nye aɖi, esi dovo eye wòno nu vɔ̃ɖi abe tsi ene!
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 “Ɖo tom ne maɖe nu me na wò; na magblɔ nu si teƒe mekpɔ la na wò,
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 nu si nunyalawo ɖe gbeƒãe eye womeɣla naneke si woxɔ tso wo fofowo gbɔ o,
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 ame siwo ko wotsɔ anyigba la na, esi amedzro aɖeke meto wo dome o.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Ame vɔ̃ɖi kpea fuwo ƒe fu le eƒe agbemeŋkekewo katã me, nenema ke ŋutasẽla hã kpea fu le ƒe siwo katã woɖo ɖi nɛ la me.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 Gbeɖiɖi siwo ŋu ŋɔdzi le la yɔ eƒe tome fũu eye ne wòdze abe nuwo ɖe wole afɔ tsɔm ene la, adzohawo va dzea edzi.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Dzi ɖe le eƒo be mate ŋu asi le viviti la nu o elabena wotsɔe de asi na yi.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Ele tsaglalã tsam le nuɖuɖu dim abe akaga ene elabena enya be vivitidogbe la tu aƒe kpokploe.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 Xaxa kple vevesese na ŋɔdzi lé eya amea ŋutɔ eye wova dze edzi abe fia si le klalo na aʋakpekpe ene.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Elabena eŋlɔ kɔ do ɖe mo na Mawu eye wòdze aglã ɖe Ŋusẽkatãtɔ la ŋu,
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 helũ ɖe edzi ɖekematsɔlemetɔe kple akpoxɔnu titri sesẽ aɖe.
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 “Togbɔ be eda ami ɖe mo gbɔ eye wòlolo ɖe ali gbɔ hã la,
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 anɔ du gbagbãwo kple xɔ siwo me ame aɖeke mele o la me, xɔ siwo gbã zu glikpo.
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Magakpɔ hotsui o eye eƒe kesinɔnuwo maganɔ anyi alo eƒe nunɔamesiwo nagbagba ɖe anyigba dzi o.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Masi le viviti la nu o, dzo ƒe aɖe ana eƒe alɔwo nayrɔ eye Mawu ƒe numegbɔgbɔ akplɔe adzoe.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Megable eɖokui, atsɔ eƒe dzi aɖo nu si nye tofloko la ŋu o elabena ɖeke maɖe vi nɛ o.
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Hafi eƒe ɣeyiɣi nade la, woaɖo eteƒe nɛ abe ale si dze ene eye eƒe alɔdzewo matsi ɖe edzi o.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Anɔ abe wainka si ŋu wogbe waintsetse gbogbowo katã le la ene alo abe amiti si dudu eƒe seƒoƒowo ene.
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Elabena mawumavɔ̃lawo ƒe ha madzi ɖe edzi o eye dzo afia ame siwo lɔ̃a zãnuxɔxɔ ƒe agbadɔwo.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Wofɔa fukpekpe ƒe fu, hedzia nu vɔ̃ɖi eye beble ɖoa atsyɔ̃ ɖe woƒe vidzidɔwo me.”
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
