Hiob 13
1 “Nye ŋkuwo kpɔ nu siawo katã, nye towo se wo eye wose wo gɔme.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Nu si nènya la, nye hã menyae, mède ŋgɔ wum o.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Gake medi vevie be maƒo nu kple Ŋusẽkatãtɔ la eye mahe nya kple Mawu.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Ke miawo la, miele ŋunye gblẽm kple aʋatsonyawo, mi katã mienye gbedala siwo ŋu viɖe aɖeke mele o!
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Ne mi katã miahaɖo to ɖe! Le mia gbɔ la, esia anye nunya.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Mise ɖokuinyenuɖeɖe azɔ, mise nye nuyiwo ƒe kokoƒoƒo.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Ɖe miaƒo nu baɖa ɖe Mawu nua? Ɖe miaƒo nu bebletɔe ɖe enua?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Ɖe miebe yewoade edzia? Ɖe miebe yewoaxɔ nya ɖe Mawu nua?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Anyo na mi ne edo mi kpɔa? Miate ŋu ablee abe ale si miable amewo enea?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Le nyateƒe me, aka mo na mi, ne miede edzi le adzame.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Ɖe eƒe ŋutikɔkɔe mado ŋɔdzi na mi oa? Ɖe eƒe ŋɔdzi malé mi oa?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Miaƒe nya tsitsiwo nye lododo gbɔlowo eye dedinɔnɔ ƒe gli siwo mieɖo la nye anyigliwo ko.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 “Mizi ɖoɖoe ne miana mɔm maƒo nu, ekema nu si be yeadzɔ ɖe dzinye la nedzɔ.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Nu ka ŋuti metsɔ ɖokuinye de xaxa me eye metsɔ nye agbe ɖo nye asiƒome?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Togbɔ be ele wu ye ge hã la, matsɔ nye mɔkpɔkpɔ ada ɖe eya amea dzi ko. Le nyateƒe me maʋu go nye mɔwo ɖe ŋkume nɛ.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Vavã esia ava zu ɖeɖe nam elabena mawumavɔ̃la aɖeke mate kpɔ be yeado ɖe eŋkume o!
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Miɖo to miase nye nyawo nyuie, miƒu to anyi miase nu si gblɔ ge mele.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Azɔ meɖo nye nyawo ɖe ɖoɖo nu vɔ, menya be tɔnye adzɔ godoo.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Ɖe ame aɖe ate ŋu atsɔ nya ɖe ŋunyea? Ne ame aɖe ate ŋui la, ekema mazi ɖoɖoe aku.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 “O Mawu, nu eve siawo ko medi be nàwɔ nam, eye nyemaɣla ɖokuinye ɖe wò o.
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Te wò asi ɖa xaa tso gbɔnye eye nàdzudzɔ vɔvɔ̃dodo nam kple wò ŋɔdzinuwo.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Ekema yɔm eye matɔ alo maƒo nu eye nàɖo eŋu.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Nu vɔ̃ kple nu gbegblẽ nenie mewɔ? Ɖe nye vodada kple nu vɔ̃ fiam.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Nu ka tae nèɣla wò mo eye nèbum wò futɔe?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Ɖe nàwɔ funyafunya aŋgba si ya lɔ ɖe nua? Ɖe nàti atsa yomea?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 Elabena èŋlɔ nu vɔ̃ɖiwo ɖi ɖe ŋunye eye nèna nye ɖekakpuimenu vɔ̃wo va dzinye.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Ède gakɔsɔkɔsɔ nye afɔwo, wò ŋkuwo le nye toƒewo katã ŋu eye nède dzesi nye afɔƒome.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 “Ale mevɔ le eme abe nu si ƒaƒã alo avɔ si gbagblaʋui ɖu la ene.”
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
