< Markus 8 >

1 Umbes sel ajal oli seal suur rahvahulk, kellel ei olnud midagi süüa. Jeesus kutsus jüngrid enda juurde ja ütles neile:
I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 „Mul on rahvast kahju, sest nad on minu juures olnud juba kolm päeva ja neil ei ole midagi süüa.
„Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 Kui saadan nad ilma toiduta koju, nõrkevad nad teel ära. Mõned on väga kaugelt tulnud.“
Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
4 „Kust võiks siin tühermaal leida piisavalt leiba, et neid kõiki toita?“küsisid jüngrid.
Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
5 „Mitu leiba teil on?“küsis Jeesus. „Seitse, “vastasid nad.
Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
6 Jeesus käskis rahval maha istuda. Seejärel võttis ta seitse leiba ja tänas. Ta murdis leiba ja andis tükid jüngritele, et nemad rahvale annaksid.
Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 Neil olid ka mõned kalad. Kui Jeesus oli neid õnnistanud, ütles ta: „Võtke ja jagage ka need.“
Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
8 Rahvas sõi, kuni kõht sai täis, ja siis koguti kokku seitse korvitäit jääke.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 Seal oli neli tuhat inimest. Kui Jeesus oli rahva ära saatnud,
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
10 astus ta koos jüngritega paati ja läks Dalmanuuta piirkonda.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 Variserid tulid sinna ja hakkasid temaga vaidlema; nad tahtsid, et ta annaks neile imelise märgi taevast, et end neile tõestada.
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 Jeesus ohkas sügavalt ja küsis: „Miks tahate teie, rahvas, märki? Ma räägin teile tõtt: ma ei anna teile märki.“
Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
13 Nii jättis ta nad maha, astus paati ja läks üle järve.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Kuid jüngrid olid unustanud leiba kaasa võtta. Kõik, mis neil paadis oli, oli üks leib.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 „Ettevaatust, hoiduge variseride ja Heroodese juuretise eest!“hoiatas ta neid.
Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
16 „Ta ütleb seda sellepärast, et meil ei ole leiba, “järeldasid jüngrid.
Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
17 Jeesus teadis, mida nad räägivad, ja ütles: „Miks te räägite, et teil ei ole leiba? Kas te ikka veel ei mõtle ega saa aru? Kas olete oma mõistuse sulgenud?
Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Teil on silmad, et näha, eks ole? Ja kõrvad, et kuulda?
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 Kas teil ei ole meeles see, kui ma jagasin viis leiba viiele tuhandele? Mitu korvitäit jääke te kokku korjasite?“„Kaksteist, “vastasid nad.
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
20 „Ja seitse leiba jagasin neljale tuhandele. Mitu korvitäit jääke te kokku korjasite?“„Seitse, “vastasid nad.
„Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
21 „Kas te ei saa ikka veel aru?“küsis ta neilt.
Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
22 Nad läksid Betsaidasse, kus Jeesuse juurde toodi pime mees. Toojad palusid, et Jeesus puudutaks teda ja tervendaks ta.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 Jeesus võttis pimeda mehe käe kõrvale ja viis ta külast välja. Jeesus sülitas mehe silmadele ja puudutas teda kätega. Seejärel küsis Jeesus temalt: „Kas sa näed midagi?“
Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
24 Mees vaatas ringi ja ütles: „Ma näen inimesi, aga nad paistavad nagu kõndivad puud.“
Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
25 Nii puudutas Jeesus veel kord mehe silmi. Nüüd nägi ta korralikult − ta oli tervendatud ja nägemine oli selge.
Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
26 Jeesus saatis mehe koju ja ütles talle: „Ära mine tagasi läbi küla.“
Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
27 Jeesus ja tema jüngrid lahkusid, et minna Filippuse Kaisarea küladesse. Teel küsis ta oma jüngritelt: „Mida inimesed ütlevad selle kohta, kes ma olen?“
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
28 „Mõned ütlevad, et Ristija Johannes, mõned, et Eelija, teised ütlevad, et üks prohvetitest, “vastasid nad.
Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
29 „Aga kes ma teie arvates olen?“küsis ta neilt. „Sina oled Messias!“vastas Peetrus.
Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
30 Jeesus hoiatas neid, et nad ei räägiks temast kellelegi.
Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
31 Siis hakkas Jeesus neile selgitama, et inimese Poeg peab palju kannatama ning et vanemad, ülempreestrid ja vaimulikud õpetajad hülgavad ta. Ta tapetakse, kuid ta tõuseb kolme päeva pärast surnuist üles.
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
32 Jeesus selgitas seda neile väga selgelt, kuid Peetrus viis Jeesuse kõrvale ja hakkas teda räägitu pärast noomima.
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 Jeesus pöördus ümber ja jüngreid vaadates noomis Peetrust: „Tagane minust, saatan, “ütles ta. „Sa ei mõtle nii, nagu mõtleb Jumal, vaid nagu inimesed.“
Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
34 Jeesus kutsus rahva ja oma jüngrid enda juurde ja rääkis neile: „Kui te tahate minu järgi käia, siis peate iseendast loobuma, võtma oma risti ja mind järgima.
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 Kui tahate oma elu säästa, siis kaotate selle, aga kui kaotate oma elu minu ja hea sõnumi pärast, siis säästate selle.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 Mis kasu on teil sellest, kui saavutate kogu maailmas kõik, kuid kaotate oma elu?
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 Mida annaksite vahetuskaubaks oma elu eest?
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Kui te häbenete tunnistada mind ja seda, mida ma selle ustavusetu ja patuse rahva ees räägin, siis häbeneb inimese Poeg tunnistada teid, kui ta tuleb oma Isa hiilguses koos pühade inglitega.“
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟

< Markus 8 >