Johannes 1
1 Alguses oli Sõna juba olemas. Sõna oli Jumala juures ja Sõna oli Jumal.
I upphavet var ordet, og ordet var hjå Gud, og ordet var Gud.
2 Alguses oli ta Jumala juures.
Han var i upphavet hjå Gud.
3 Kõik on tekkinud tema kaudu; ilma temata ei ole tekkinud midagi.
All ting vart til ved honom, og utan honom vart ikkje ein einaste ting til av det som hev vorte til.
4 Temas oli elu, see elu, mis on kõigi valgus.
I honom var liv, og livet var ljoset åt menneski.
5 Valgus paistab pimedusse ja pimedus ei ole seda kustutanud.
Og ljoset skin i myrkret, og myrkret fekk ikkje magt med det.
6 Jumal saatis mehe nimega Johannes.
Det stod fram ein mann, send ifrå Gud; Johannes er namnet hans.
7 Ta tuli tunnistajana selgitama valgust, et kõik võiksid tema kaudu uskuda.
Den mannen kom til vitnemål, at han skulde vitna um ljoset, so alle kunde tru ved honom.
8 Tema ise ei olnud valgus, vaid ta tuli valgusest tunnistama.
Det var ikkje han som var ljoset, men han skulde vitna um ljoset.
9 Tõeline valgus oli tulemas maailma, et valgustada kõiki.
Det sanne ljoset, som lyser upp kvart menneskje, var den gongen på veg til verdi.
10 Ta oli maailmas, ja kuigi maailm oli tehtud tema kaudu, ei tundud maailm, kes ta on.
Han var i verdi, og verdi hev vorte til ved honom, og verdi kjende honom ikkje.
11 Ta tuli omade juurde, kuid nad ei võtnud teda omaks.
Han kom til sitt eige, og hans eigne tok ikkje imot honom.
12 Kuid kõigile neile, kes ta vastu võtsid ja temasse uskusid, andis ta õiguse saada Jumala lapseks.
Men alle som tok imot honom, deim gav han rett til å verta Guds born, deim som trur på namnet hans,
13 Need lapsed ei ole sündinud tavalisel moel, mitte inimese soovi või isa otsuse tulemusena, vaid nad on sündinud Jumalast.
som ikkje er fødde av blod, og ikkje av kjøts vilje, og ikkje av manns vilje, men av Gud.
14 Sõna sai inimeseks ja elas meie keskel ning me nägime tema au, Isa ühe ja ainsa Poja au, täis armu ja tõde.
Og Ordet vart kjøt og feste bu hjå oss, og me skoda herlegdomen hans, ein sovoren herlegdom som ein einboren Son hev frå Far sin, full av nåde og sanning.
15 Johannes tunnistas temast, hüüdes rahvale: „See on tema, kellest ma teile rääkisin, kui ütlesin: „See, kes tuleb pärast mind, on minust tähtsam, sest tema oli olemas juba enne mind.““
Johannes vitnar um honom og ropar ut: «Han var det eg sagde soleis um: Den som kjem etter meg, hev vorte fyre meg; for han var til fyrr enn eg.»
16 Me kõik oleme saanud osa tema heldusest, ühe armulise kingi teise järel.
Ja, av hans fullnad hev me alle fenge, og det nåde på nåde;
17 Seadus anti Moosese kaudu; arm ja tõde tulid Jeesuse Kristuse kaudu.
for lovi vart gjevi gjenom Moses, nåden og sanningi vart til ved Jesus Kristus.
18 Kuigi keegi ei ole eales Jumalat näinud, on üks ja ainus Jumal, kes on Isa lähedal, näidanud meile, missugune on Jumal.
Aldri hev nokon set Gud; den einborne Sonen, som er i fanget åt Faderen, han hev gjort honom kjend.
19 Seda teatas Johannes avalikult, kui juudi juhid saatsid Jeruusalemmast preestreid ja leviite temalt küsima: „Kes sa oled?“
So var vitnemålet Johannes gav då jødarne sende prestar og levitar frå Jerusalem, som skulde spyrja honom: «Kven er du?»
20 Johannes kuulutas lihtsalt ja selgelt, ilma kõhklemata: „Ma ei ole Messias.“
Då sagde han beint ut, og dulde ikkje fyre det; han sagde beint ut: «Eg er ikkje Messias.»
21 „Kes sa siis oled?“küsisid nad. „Kas Eelija?“„Ei, ei ole, “vastas ta. „Kas sa oled see prohvet?“„Ei, “kostis ta.
«Kva er du då?» spurde dei. «Er du Elia?» «Nei, det er eg ikkje, » sagde han. «Er du profeten?» «Nei, » svara han.
22 „Kes sa siis oled?“küsisid nad. „Me peame andma vastuse neile, kes meid saatsid. Mida sa enda kohta ütled?“
«Kven er du?» sagde dei då - «so me hev eit svar å gjeva deim som hev sendt oss! Kva segjer du um deg sjølv?»
23 „Ma olen hääl, mis hüüab kõrbes: „Tehke Issanda tee sirgeks!““ütles ta prohvet Jesaja sõnu kasutades.
Han sagde: «Eg er røysti som ropar i heidi: «Beinka vegen åt Herren!» som profeten Jesaja segjer.»
24 Variseride saadetud preestrid ja leviidid
Dei som var sende, høyrde til farisæarflokken.
25 küsisid talt: „Miks sa siis ristid, kui sa ei ole Messias, Eelija ega see prohvet?“
So spurde dei honom: «Kvi døyper du då, når du ikkje er Messias, og ikkje Elia, og ikkje profeten?»
26 Johannes vastas: „Mina ristin veega, kuid teie keskel seisab see, keda te ei tunne.
«Eg døyper med vatn, » svara Johannes; «midt ibland dykk stend ein som de ikkje kjenner:
27 Tema tuleb pärast mind, aga ma ei ole väärt isegi tema sandaale lahti päästma.“
han som kjem etter meg, og som eg ikkje er verdig til å løysa skobandet åt.»
28 See kõik toimus teiselpool Jordanit Betaanias, kus Johannes ristis.
Dette gjekk fyre seg i Betania, på hi sida åt Jordan, der Johannes var og døypte.
29 Järgmisel päeval nägi Johannes Jeesust lähenemas ja ütles: „Vaadake, Jumala Tall, kes võtab ära maailma patu!
Dagen etter ser han Jesus koma burt imot seg, og segjer: «Sjå der er Guds lamb, som tek burt verdsens synd!
30 Tema on see, kellest ma rääkisin, kui ütlesin: „Pärast mind tuleb minust tähtsam mees, sest tema oli olemas juba enne mind.“
Det er han eg sagde det um: Etter meg kjem ein mann som hev vorte fyre meg; for han var til fyrr enn eg.
31 Ma ise ei teadnud, kes ta on, kuid mina tulin ristima veega, et tema saaks Iisraelile ilmutatud.“
Eg kjende honom ikkje, men for di han skulde openberrast åt Israel, difor er det eg er komen og døyper med vatn.»
32 Johannes andis tunnistust temast, öeldes: „Ma nägin taevast laskumas Vaimu nagu tuvi ja tema peale jäämas.
Og Johannes vitna: «Eg hev set Anden dala ned som ei duva frå himmelen, og han stana yver honom.
33 Ma ei oleks teda tundud, kui see, kes läkitas mind veega ristima, ei oleks mulle öelnud: „See, kelle peale sa näed Vaimu laskumas ja sinna jäämas, on see, kes ristib Püha Vaimuga.“
Eg kjende honom ikkje, men han som sende meg til å døypa med vatn, han sagde til meg: «Den du ser Anden dalar ned imot og stanar yver, han er den som døyper med den Heilage Ande.»
34 Ma nägin seda toimumas ja kinnitan, et see on Jumala Poeg.“
Og eg hev set det, og hev vitna at han er Guds Son.»
35 Järgmisel päeval seisis Johannes koos oma kahe jüngriga.
Andre dagen stod Johannes der atter med tvo av læresveinarne sine.
36 Ta nägi Jeesust mööda minemas ja ütles: „Vaadake! See on Jumala Tall!“
Då ser han Jesus, som kom gangande, og segjer: «Sjå der er Guds lamb!»
37 Kui kaks jüngrit kuulsid tema sõnu, läksid nad ja järgisid Jeesust.
Dei tvo læresveinarne høyrde kva han sagde, og fylgde etter Jesus.
38 Jeesus pöördus ja nägi neid järgnemas. „Mida te otsite?“küsis ta neilt. „Rabi (mis tähendab „Õpetaja“), kus sa peatud?“küsisid nad vastu.
Då snudde Jesus seg, og då han såg dei fylgde etter honom, sagde han til deim: «Kva vil de?» «Kvar bur du, rabbi?» spurde dei - rabbi tyder meister -.
39 „Tulge ja vaadake, “ütles ta neile. Nii nad siis läksid koos temaga ja nägid, kus ta peatus. Kell oli umbes neli pärastlõunal, ja nad veetsid ülejäänud päeva temaga koos.
«Kom, so skal de sjå!» svara han. So gjekk dei med honom, og såg kvar han budde, og dei vart verande hjå honom den dagen. Det var ikring tiande timen.
40 Andreas, Siimon Peetruse vend, oli üks neist kahest jüngrist, kes olid kuulnud, mida Johannes ütles, ja oli Jeesust järginud.
Andreas, bror åt Simon Peter, var ein av dei tvo som hadde høyrt ordi hans Johannes og fylgt etter Jesus.
41 Ta läks kohe otsima oma venda Siimonat ja ütles talle: „Me leidsime Messia!“(mis tähendab „Kristus“).
Han finn fyrst bror sin, Simon, og segjer til honom: «Me hev funne Messias!» - Messias er det same som Kristus -.
42 Ta viis tema Jeesuse juurde. Siimonale otsa vaadates ütles Jeesus: „Sina oled Siimon, Johannese poeg. Aga nüüd hüütakse sind Keefaseks“(mis tähendab „Peetrus“).
Han tok honom med seg til Jesus. Jesus såg på honom og sagde: «Du er Simon Johannesson; du skal kallast Kefas!» - Kefas er det same som Peter -.
43 Järgmisel päeval otsustas Jeesus minna Galileasse. Jeesus leidis sealt Filippuse ja ütles talle: „Järgne mulle.“
Dagen etter vilde Jesus taka ut og fara til Galilæa. Han møter Filip, og segjer til honom: «Fylg meg!»
44 Filippus oli pärit Betsaidast, samast linnast, kust Andreas ja Peetruski.
Filip var frå Betsaida, same byen som Andreas og Peter var ifrå.
45 Filippus leidis Naatanaeli ja ütles talle: „Me leidsime tema, kellest Mooses kirjutas seaduses ja ka prohvetid − Naatsaretist pärit Jeesuse, Joosepi poja.“
Filip møter Natanael, og segjer til honom: «Me hev funne den som Moses hev skrive um i lovi, og som profetarne hev skrive um; det er Jesus Josefsson frå Nasaret.»
46 „Naatsaretist? Kas sealt saab tulla midagi head?“imestas Naatanael. „Lihtsalt tule ja vaata, “vastas Filippus.
«Kann det koma noko godt frå Nasaret?» sagde Natanael. «Kom og sjå!» svara Filip.
47 Kui Jeesus nägi Naatanaeli lähenemas, ütles ta tema kohta: „Vaadake, siin on õige iisraellane! Temas ei ole midagi väärat.“
Jesus såg Natanael koma burt imot seg, og sagde um honom: «Sjå der er ein egte israelit, ein som det ikkje finst svik i!»
48 „Kuidas sa tead, kes ma olen?“küsis Naatanael. „Ma nägin sind seal viigipuu all, enne kui Filippus sind kutsus, “vastas Jeesus.
Natanael segjer til honom: «Kvar kjenner du meg ifrå?» «Eg såg deg då du var under fiketreet, fyrr Filip ropa på deg, » svara Jesus.
49 „Rabi, sina oled Jumala Poeg, Iisraeli kuningas!“hüüatas Naatanael.
Då tok Natanael til ords og sagde til honom: «Rabbi, du er Guds Son, du er Israels konge!»
50 „Kas sa usud seda lihtsalt sellepärast, et ma ütlesin sulle, et nägin sind viigipuu all?“ütles Jeesus. „Sa saad näha veel palju rohkem kui see!“
«Trur du for di eg sagde deg at eg hadde set deg innunder fiketreet?» svara Jesus; «du skal få sjå større ting enn det.
51 Seejärel lausus Jeesus: „Ma räägin teile tõtt: te kõik näete taeva olevat avatud ja Jumala inglid käimas üles ja alla inimese Poja peal.“
Det segjer eg dykk for visst og sant, » sagde han med honom: «De skal sjå himmelen open og Guds englar stiga upp og stiga ned yver Menneskjesonen.»
