Roomlastele 7

1 Vennad ja õed, kas te ei tea – ma räägin neile, kes tunnevad seadust –, et seadusel on võim inimese üle vaid seni, kuni too elab.

Eller veit de ikkje, brør - for eg talar til slike som kjenner lovi - at lovi råder yver menneskjet so lenge det liver?

2 Abielunaine on seaduslikult seotud oma mehega ta eluajal. Aga kui mees sureb, vabaneb naine kohustustest mehe ees.

For den gifte kvinna er med lovi bundi til mannen sin so lenge han liver; men døyr mannen, er ho løyst frå lovi um mannen.

3 Seepärast, kui ta mehe eluajal on teise mehega, nimetatakse teda abielurikkujaks. Aga kui mees sureb, on naine vaba seaduse alt, nii et ta ei ole teisele mehele minnes abielurikkuja.

Difor skal ho kallast horkona, um ho gifter seg med ein annan mann medan mannen hennar liver; men døyr mannen, so er ho fri frå lovi, so ho ikkje vert horkona um ho vert gift med ein annan mann.

4 Seega, mu vennad ja õed, teiegi olete surmatud Seadusele Kristuse ihu kaudu, et te kuuluksite teisele, kes on üles äratatud surnuist, et me kannaksime vilja Jumalale.

Soleis, mine brør, døydde de og frå lovi ved Kristi likam, av di de skulde høyra til ein annan, det er han som er uppstaden frå dei daude, so me kann bera frukt for Gud.

5 Sest kui me veel rikutud loomuse võimuses elasime, toimisid me liikmeis patused kired, mis said tugevaks Seaduse tõttu, ja me kandsime vilja surmale.

For då me var i kjøtet, verka dei syndige lysterne, som vart vekte ved lovi, soleis i lemerne våre, at me bar frukt for dauden;

6 Aga nüüd me oleme vabanenud Seaduse võimusest, sest me surime sellele, mis meid kinni pidas. Enam ei teeni me Jumalat vanal viisil, kirjatähe järgi, vaid uuel viisil, Vaimus.

men no er me løyste frå lovi, med di me hev døytt frå det som me var fangar under, so me tener i Andens nye art og ikkje i bokstavens gamle art.

7 Mis me siis ütleme? Kas Seadus on patt? Kaugeltki mitte! Siiski, ma ei oleks tundnud pattu muidu kui Seaduse kaudu. Ma ei oleks teadnud, mida tähendab himustamine, kui Seadus poleks öelnud: „Ära himusta!“

Kva skal me då segja? Er lovi synd? Nei, langt ifrå! men eg kjende ikkje syndi utan gjenom lovi; for eg kjende ikkje lysti, um ikkje lovi hadde sagt: «Du skal ikkje lysta!»

8 Aga patt, saades tõuget käsust, tekitas minus kõikvõimalikke himusid. Sest ilma Seaduseta on patt surnud.

Men syndi tok tilføre av bodet og verka allslags lyst i meg; for utan lov er syndi daud.

9 Mina elasin kord lahus Seadusest. Kui nüüd käsk tuli, ärkas patt ellu

Eg livde ei tid utan lov; men då bodet kom, livna syndi upp,

10 ja mina surin. Seadus, mis pidi olema mulle eluks, osutus mulle surmaks.

men eg døydde; og bodet som var til liv, vart funne å vera meg til daude,

11 Sest kui patt oli saanud käsusõnast tõuke, pettis ta mind ja tappis mind käsu abil.

for syndi tok tilføre av bodet og dåra og drap meg ved det.

12 Seega on Seadus püha ning käsk on püha, õiglane ja hea.

So er då lovi heilag, og bodet heilagt og rettferdigt og godt.

13 Kas nüüd see hea on mulle saanud surmaks? Kaugeltki mitte. Aga et patt oleks nähtav patuna, on see toonud selle hea kaudu mulle surma. Nii sai patt käsu abil ülimalt patuseks.

Hev då det som er godt vorte meg til daude? Nei, langt ifrå! men det var syndi, at ho skulde visa seg å vera synd, med di ho volde meg dauden med det som er godt - so syndi skulde verta storleg syndig ved bodet.

14 Me ju teame, et Seadus on vaimulik, mina aga lihalik, müüdud orjaks patu võimusesse.

For me veit at lovi er åndeleg, men eg er kjøtleg, seld under syndi.

15 Sest ma ei mõista oma tegusid. Ma ei tee seda, mida tahan, vaid ma teen, mida vihkan.

Det eg gjer, det skynar eg ikkje; for eg gjer ikkje det som eg vil, men det som eg hatar, det gjer eg.

16 Aga kui ma teen, mida ma ei taha, siis ma nõustun, et Seadus on hea.

Men gjer eg det som eg ikkje vil, so vitnar eg med lovi at ho er god.

17 Nii ei tee seda enam mina, vaid minus pesitsev patt.

Men no er det ikkje lenger eg som gjer det, men syndi som bur i meg.

18 Sest ma tean, et minus, see tähendab mu rikutud loomuses, ei peitu midagi head. Tahet mul on, aga head teha ma ei suuda.

For eg veit, at i meg, det vil segja i kjøtet mitt, bur inkje godt; for viljen hev eg, men gjera det gode vinn eg ikkje.

19 Sest ma ei tee head, mida ma tahan, vaid üksnes halba, mida ma ei taha.

For eg gjer ikkje det gode som eg vil, men det vonde som eg ikkje vil, det gjer eg.

20 Aga kui ma teen just seda, mida ma ei taha, siis ei ole see enam mina, kes tegutseb, vaid minus pesitsev patt.

Men gjer eg det som eg ikkje vil, so er det ikkje lenger eg som gjer det, men syndi som bur i meg.

21 Seega avastan ma seaduse: kuigi ma tahan teha head, on mulle omane teha kurja.

So finn eg då den lov for meg, eg som vil gjera det gode, at det vonde ligg meg for handi.

22 Sest oma sisemise inimesega ma tunnen rõõmu Jumala Seadusest,

For eg hev hug til Guds lov etter mitt indre menneskje,

23 kuid oma liikmetes näen ma teist seadust, mis sõdib vastu minu mõistuse seadusele ja võtab mind vangi mu liikmeis oleva patu seaduse alla.

men eg ser ei onnor lov i lemerne mine, som strider imot lovi i hugen min, og fangar meg under syndelovi som er i lemerne mine.

24 Oh mind armetut inimest! Kes päästab mind sellest surmale määratud ihust?

Eg arme menneskje! kven skal frelsa meg frå denne daudens likam?

25 Aga tänu Jumalale, meie Issanda Jeesuse Kristuse läbi! Niisiis, ma teenin mõistusega küll Jumala Seadust, aga oma rikutud loomusega patu seadust.

Gud vere takk ved Jesus Kristus, vår Herre! - So tener då eg i meg sjølv Guds lov med hugen, men syndelovi med kjøtet.