Song of Solomon 1
1 The Song of Songs, that [is] Solomon's.
Salomos Højsang
2 Let him kiss me with kisses of his mouth, For better [are] thy loves than wine.
Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 For fragrance [are] thy perfumes good. Perfume emptied out — thy name, Therefore have virgins loved thee!
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Draw me: after thee we run, The king hath brought me into his inner chambers, We do joy and rejoice in thee, We mention thy loves more than wine, Uprightly they have loved thee!
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Hærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 Dark [am] I, and comely, daughters of Jerusalem, As tents of Kedar, as curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Fear me not, because I [am] very dark, Because the sun hath scorched me, The sons of my mother were angry with me, They made me keeper of the vineyards, My vineyard — my own — I have not kept.
Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes på mig, til Vingårdsvogterske satte de mig - min egen Vingård vogted jeg ikke.
7 Declare to me, thou whom my soul hath loved, Where thou delightest, Where thou liest down at noon, For why am I as one veiled, By the ranks of thy companions?
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 If thou knowest not, O fair among women, Get thee forth by the traces of the flock, And feed thy kids by the shepherds' dwellings!
Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 To my joyous one in chariots of Pharaoh, I have compared thee, my friend,
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Comely have been thy cheeks with garlands, Thy neck with chains.
Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kæderne.
11 Garlands of gold we do make for thee, With studs of silver!
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 While the king [is] in his circle, My spikenard hath given its fragrance.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 A bundle of myrrh [is] my beloved to me, Between my breasts it lodgeth.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 A cluster of cypress [is] my beloved to me, In the vineyards of En-Gedi!
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingårde.
15 Lo, thou [art] fair, my friend, Lo, thou [art] fair, thine eyes [are] doves!
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Lo, thou [art] fair, my love, yea, pleasant, Yea, our couch [is] green,
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 The beams of our houses [are] cedars, Our rafters [are] firs, I [am] a rose of Sharon, a lily of the valleys!
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
