Song of Solomon 1
1 The Song of Songs, that [is] Solomon's.
Højsangen, som er af Salomo.
2 Let him kiss me with kisses of his mouth, For better [are] thy loves than wine.
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 For fragrance [are] thy perfumes good. Perfume emptied out — thy name, Therefore have virgins loved thee!
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Draw me: after thee we run, The king hath brought me into his inner chambers, We do joy and rejoice in thee, We mention thy loves more than wine, Uprightly they have loved thee!
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 Dark [am] I, and comely, daughters of Jerusalem, As tents of Kedar, as curtains of Solomon.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Fear me not, because I [am] very dark, Because the sun hath scorched me, The sons of my mother were angry with me, They made me keeper of the vineyards, My vineyard — my own — I have not kept.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Declare to me, thou whom my soul hath loved, Where thou delightest, Where thou liest down at noon, For why am I as one veiled, By the ranks of thy companions?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 If thou knowest not, O fair among women, Get thee forth by the traces of the flock, And feed thy kids by the shepherds' dwellings!
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 To my joyous one in chariots of Pharaoh, I have compared thee, my friend,
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Comely have been thy cheeks with garlands, Thy neck with chains.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 Garlands of gold we do make for thee, With studs of silver!
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 While the king [is] in his circle, My spikenard hath given its fragrance.
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 A bundle of myrrh [is] my beloved to me, Between my breasts it lodgeth.
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 A cluster of cypress [is] my beloved to me, In the vineyards of En-Gedi!
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 Lo, thou [art] fair, my friend, Lo, thou [art] fair, thine eyes [are] doves!
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 Lo, thou [art] fair, my love, yea, pleasant, Yea, our couch [is] green,
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 The beams of our houses [are] cedars, Our rafters [are] firs, I [am] a rose of Sharon, a lily of the valleys!
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
