Psalms 94
1 God of vengeance — Jehovah! God of vengeance, shine forth.
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 Be lifted up, O Judge of the earth, Send back a recompence on the proud.
stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 Till when [do] the wicked, O Jehovah? Till when do the wicked exult?
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 They utter — they speak an old saw, All working iniquity do boast themselves.
De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
5 Thy people, O Jehovah, they bruise, And Thine inheritance they afflict.
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 Widow and sojourner they slay, And fatherless ones they murder.
de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
7 And they say, 'Jehovah doth not see, And the God of Jacob doth not consider.'
de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
8 Consider, ye brutish among the people, And ye foolish, when do ye act wisely?
Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9 He who planteth the ear doth He not hear? He who formeth the eye doth He not see?
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 He who is instructing nations, Doth He not reprove? He who is teaching man knowledge [is] Jehovah.
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11 He knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 O the happiness of the man Whom Thou instructest, O Jah, And out of Thy law teachest him,
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 To give rest to him from days of evil, While a pit is digged for the wicked.
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 For Jehovah leaveth not His people, And His inheritance forsaketh not.
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 For to righteousness judgment turneth back, And after it all the upright of heart,
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 Who riseth up for me with evil doers? Who stationeth himself for me with workers of iniquity?
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17 Unless Jehovah [were] a help to me, My soul had almost inhabited silence.
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 If I have said, 'My foot hath slipped,' Thy kindness, O Jehovah, supporteth me.
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
19 In the abundance of my thoughts within me, Thy comforts delight my soul.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 Is a throne of mischief joined [with] Thee? A framer of perverseness by statute?
står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 They decree against the soul of the righteous, And innocent blood declare wicked.
Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 And Jehovah is for a high place to me, And my God [is] for a rock — my refuge,
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 And turneth back on them their iniquity, And in their wickedness cutteth them off; Jehovah our God doth cut them off!
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
