Psalms 94
1 God of vengeance — Jehovah! God of vengeance, shine forth.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Be lifted up, O Judge of the earth, Send back a recompence on the proud.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Till when [do] the wicked, O Jehovah? Till when do the wicked exult?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 They utter — they speak an old saw, All working iniquity do boast themselves.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Thy people, O Jehovah, they bruise, And Thine inheritance they afflict.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Widow and sojourner they slay, And fatherless ones they murder.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 And they say, 'Jehovah doth not see, And the God of Jacob doth not consider.'
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Consider, ye brutish among the people, And ye foolish, when do ye act wisely?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 He who planteth the ear doth He not hear? He who formeth the eye doth He not see?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 He who is instructing nations, Doth He not reprove? He who is teaching man knowledge [is] Jehovah.
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 He knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 O the happiness of the man Whom Thou instructest, O Jah, And out of Thy law teachest him,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 To give rest to him from days of evil, While a pit is digged for the wicked.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 For Jehovah leaveth not His people, And His inheritance forsaketh not.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 For to righteousness judgment turneth back, And after it all the upright of heart,
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who riseth up for me with evil doers? Who stationeth himself for me with workers of iniquity?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Unless Jehovah [were] a help to me, My soul had almost inhabited silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 If I have said, 'My foot hath slipped,' Thy kindness, O Jehovah, supporteth me.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In the abundance of my thoughts within me, Thy comforts delight my soul.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Is a throne of mischief joined [with] Thee? A framer of perverseness by statute?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They decree against the soul of the righteous, And innocent blood declare wicked.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 And Jehovah is for a high place to me, And my God [is] for a rock — my refuge,
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 And turneth back on them their iniquity, And in their wickedness cutteth them off; Jehovah our God doth cut them off!
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
