Psalms 91

1 He who is dwelling In the secret place of the Most High, In the shade of the Mighty lodgeth habitually,

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

2 He is saying of Jehovah, 'My refuge, and my bulwark, my God, I trust in Him,'

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

3 For He delivereth thee from the snare of a fowler, From a calamitous pestilence.

Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

4 With His pinion He covereth thee over, And under His wings thou dost trust, A shield and buckler [is] His truth.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

5 Thou art not afraid of fear by night, Of arrow that flieth by day,

Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

6 Of pestilence in thick darkness that walketh, Of destruction that destroyeth at noon,

for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

7 There fall at thy side a thousand, And a myriad at thy right hand, Unto thee it cometh not nigh.

Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

8 But with thine eyes thou lookest, And the reward of the wicked thou seest,

Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

9 (For Thou, O Jehovah, [art] my refuge, ) The Most High thou madest thy habitation.

— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

10 Evil happeneth not unto thee, And a plague cometh not near thy tent,

Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

11 For His messengers He chargeth for thee, To keep thee in all thy ways,

Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

12 On the hands they bear thee up, Lest thou smite against a stone thy foot.

De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

13 On lion and asp thou treadest, Thou trampest young lion and dragon.

Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

14 Because in Me he hath delighted, I also deliver him — I set him on high, Because he hath known My name.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

15 He doth call Me, and I answer him, I [am] with him in distress, I deliver him, and honour him.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

16 With length of days I satisfy him, And I cause him to look on My salvation!

Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟