Psalms 90

1 A Prayer of Moses, the man of God. Lord, a habitation Thou — Thou hast been, To us — in generation and generation,

(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

2 Before mountains were brought forth, And Thou dost form the earth and the world, Even from age unto age Thou [art] God.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

3 Thou turnest man unto a bruised thing, And sayest, Turn back, ye sons of men.

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

4 For a thousand years in Thine eyes [are] as yesterday, For it passeth on, yea, a watch by night.

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

5 Thou hast inundated them, they are asleep, In the morning as grass he changeth.

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

6 In the morning it flourisheth, and hath changed, At evening it is cut down, and hath withered.

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

7 For we were consumed in Thine anger, And in Thy fury we have been troubled.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

8 Thou hast set our iniquities before Thee, Our hidden things at the light of Thy face,

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

9 For all our days pined away in Thy wrath, We consumed our years as a (meditation)

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

10 Days of our years, in them [are] seventy years, And if, by reason of might, eighty years, Yet [is] their enlargement labour and vanity, For it hath been cut off hastily, and we fly away.

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

11 Who knoweth the power of Thine anger? And according to Thy fear — Thy wrath?

Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

12 To number our days aright let [us] know, And we bring the heart to wisdom.

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

13 Turn back, O Jehovah, till when? And repent concerning Thy servants.

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

14 Satisfy us at morn [with] Thy kindness, And we sing and rejoice all our days.

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

15 Cause us to rejoice according to the days Wherein Thou hast afflicted us, The years we have seen evil.

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

16 Let Thy work appear unto Thy servants, And Thine honour on their sons.

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

17 And let the pleasantness of Jehovah our God be upon us, And the work of our hands establish on us, Yea, the work of our hands establish it!

HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!