Psalms 90

1 A Prayer of Moses, the man of God. Lord, a habitation Thou — Thou hast been, To us — in generation and generation,

Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

2 Before mountains were brought forth, And Thou dost form the earth and the world, Even from age unto age Thou [art] God.

Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

3 Thou turnest man unto a bruised thing, And sayest, Turn back, ye sons of men.

Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

4 For a thousand years in Thine eyes [are] as yesterday, For it passeth on, yea, a watch by night.

Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.

5 Thou hast inundated them, they are asleep, In the morning as grass he changeth.

Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.

6 In the morning it flourisheth, and hath changed, At evening it is cut down, and hath withered.

Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.

7 For we were consumed in Thine anger, And in Thy fury we have been troubled.

Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.

8 Thou hast set our iniquities before Thee, Our hidden things at the light of Thy face,

Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

9 For all our days pined away in Thy wrath, We consumed our years as a (meditation)

Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.

10 Days of our years, in them [are] seventy years, And if, by reason of might, eighty years, Yet [is] their enlargement labour and vanity, For it hath been cut off hastily, and we fly away.

Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.

11 Who knoweth the power of Thine anger? And according to Thy fear — Thy wrath?

Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

12 To number our days aright let [us] know, And we bring the heart to wisdom.

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

13 Turn back, O Jehovah, till when? And repent concerning Thy servants.

Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.

14 Satisfy us at morn [with] Thy kindness, And we sing and rejoice all our days.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

15 Cause us to rejoice according to the days Wherein Thou hast afflicted us, The years we have seen evil.

Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.

16 Let Thy work appear unto Thy servants, And Thine honour on their sons.

Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.

17 And let the pleasantness of Jehovah our God be upon us, And the work of our hands establish on us, Yea, the work of our hands establish it!

Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!