Psalms 9
1 To the Overseer, 'On the Death of Labben.' — A Psalm of David. I confess, O Jehovah, with all my heart, I recount all Thy wonders,
Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
2 I rejoice and exult in Thee, I praise Thy Name, O Most High.
Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 In mine enemies turning backward, they stumble and perish from Thy face.
Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
4 For Thou hast done my judgment and my right. Thou hast sat on a throne, A judge of righteousness.
Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
5 Thou hast rebuked nations, Thou hast destroyed the wicked, Their name Thou hast blotted out to the age and for ever.
Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
6 O thou Enemy, Finished have been destructions for ever, As to cities thou hast plucked up, Perished hath their memorial with them.
Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
7 And Jehovah to the age abideth, He is preparing for judgment His throne.
Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
8 And He judgeth the world in righteousness, He judgeth the peoples in uprightness.
Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
9 And Jehovah is a tower for the bruised, A tower for times of adversity.
Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
10 They trust in Thee who do know Thy name, For Thou hast not forsaken Those seeking Thee, O Jehovah.
Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
11 Sing ye praise to Jehovah, inhabiting Zion, Declare ye among the peoples His acts,
Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
12 For He who is seeking for blood Them hath remembered, He hath not forgotten the cry of the afflicted.
Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
13 Favour me, O Jehovah, See mine affliction by those hating me, Thou who liftest me up from the gates of death,
Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
14 So that I recount all Thy praise, In the gates of the daughter of Zion. I rejoice on Thy salvation.
paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
15 Sunk have nations in a pit they made, In a net that they hid hath their foot been captured.
Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
16 Jehovah hath been known, Judgment He hath done, By a work of his hands Hath the wicked been snared. (Meditation, Selah)
Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
18 For not for ever is the needy forgotten, The hope of the humble lost to the age.
Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
19 Rise, O Jehovah, let not man be strong, Let nations be judged before Thy face.
Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
20 Appoint, O Jehovah, a director to them, Let nations know they [are] men! (Selah)
Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
