Psalms 88
1 A Song, a Psalm, by sons of Korah, to the Overseer, 'Concerning the Sickness of Afflictions.' — An instruction, by Heman the Ezrahite. O Jehovah, God of my salvation, Daily I have cried, nightly before Thee,
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 My prayer cometh in before Thee, Incline Thine ear to my loud cry,
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I have been reckoned with those going down [to] the pit, I have been as a man without strength.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Among the dead — free, As pierced ones lying in the grave, Whom Thou hast not remembered any more, Yea, they by Thy hand have been cut off.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 Thou hast put me in the lowest pit, In dark places, in depths.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Upon me hath Thy fury lain, And [with] all Thy breakers Thou hast afflicted. (Selah)
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 Thou hast put mine acquaintance far from me, Thou hast made me an abomination to them, Shut up — I go not forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 Mine eye hath grieved because of affliction, I called Thee, O Jehovah, all the day, I have spread out unto Thee my hands.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 To the dead dost Thou do wonders? Do Rephaim rise? do they thank Thee? (Selah)
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Is Thy kindness recounted in the grave? Thy faithfulness in destruction?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Are Thy wonders known in the darkness? And Thy righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 And I, unto Thee, O Jehovah, I have cried, And in the morning doth my prayer come before Thee.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Why, O Jehovah, castest Thou off my soul? Thou hidest Thy face from me.
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 I [am] afflicted, and expiring from youth, I have borne Thy terrors — I pine away.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Over me hath Thy wrath passed, Thy terrors have cut me off,
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They have surrounded me as waters all the day, They have gone round against me together,
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Thou hast put far from me lover and friend, Mine acquaintance [is] the place of darkness!
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
