Psalms 80

1 To the Overseer. — 'On the Lilies.' A testimony of Asaph. — A Psalm. Shepherd of Israel, give ear, Leading Joseph as a flock, Inhabiting the cherubs — shine forth,

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

2 Before Ephraim, and Benjamin, and Manasseh, Wake up Thy might, and come for our salvation.

Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

3 O God, cause us to turn back, And cause Thy face to shine, and we are saved.

Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

4 Jehovah, God of Hosts, till when? Thou hast burned against the prayer of Thy people.

Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

5 Thou hast caused them to eat bread of tears, And causest them to drink With tears a third time.

Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

6 Thou makest us a strife to our neighbours, And our enemies mock at it.

Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

7 God of Hosts, turn us back, And cause Thy face to shine, and we are saved.

Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

8 A vine out of Egypt Thou dost bring, Thou dost cast out nations, and plantest it.

Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

9 Thou hast looked before it, and dost root it, And it filleth the land,

Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

10 Covered have been hills [with] its shadow, And its boughs [are] cedars of God.

Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

11 It sendeth forth its branches unto the sea, And unto the river its sucklings.

Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

12 Why hast Thou broken down its hedges, And all passing by the way have plucked it?

Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

13 A boar out of the forest doth waste it, And a wild beast of the fields consumeth it.

Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

14 God of Hosts, turn back, we beseech Thee, Look from heaven, and see, and inspect this vine,

Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

15 And the root that Thy right hand planted, And the branch Thou madest strong for Thee,

Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

16 Burnt with fire — cut down, From the rebuke of Thy face they perish.

og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

17 Let Thy hand be on the man of Thy right hand, On the son of man Thou hast strengthened for Thyself.

Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

18 And we do not go back from Thee, Thou dost revive us, and in Thy name we call.

Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

19 O Jehovah, God of Hosts, turn us back, Cause Thy face to shine, and we are saved!

Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.