Psalms 77

1 To the Overseer, for Jeduthun. — A Psalm of Asaph. My voice [is] to God, and I cry, my voice [is] to God, And He hath given ear unto me.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 In a day of my distress the Lord I sought, My hand by night hath been spread out, And it doth not cease, My soul hath refused to be comforted.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 I remember God, and make a noise, I meditate, and feeble is my spirit. (Selah)

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Thou hast taken hold of the watches of mine eyes, I have been moved, and I speak not.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 I have reckoned the days of old, The years of the ages.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 I remember my music in the night, With my heart I meditate, and my spirit doth search diligently:

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 To the ages doth the Lord cast off? Doth He add to be pleased no more?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 Hath His kindness ceased for ever? The saying failed to all generations?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 Hath God forgotten [His] favours? Hath He shut up in anger His mercies? (Selah)

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 And I say: 'My weakness is, The changes of the right hand of the Most High.'

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 I mention the doings of Jah, For I remember of old Thy wonders,

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 And I have meditated on all Thy working, And I talk concerning Thy doings.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 O God, in holiness [is] Thy way, Who [is] a great god like God?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Thou [art] the God doing wonders. Thou hast made known among the peoples Thy strength,

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Thou hast redeemed with strength Thy people, The sons of Jacob and Joseph. (Selah)

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 The waters have seen Thee, O God, The waters have seen Thee, They are afraid — also depths are troubled.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Poured out waters have thick clouds, The skies have given forth a noise, Also — Thine arrows go up and down.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 The voice of Thy thunder [is] in the spheres, Lightnings have lightened the world, The earth hath trembled, yea, it shaketh.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 In the sea [is] Thy way, And Thy paths [are] in many waters, And Thy tracks have not been known.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Thou hast led as a flock Thy people, By the hand of Moses and Aaron!

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.