Psalms 73
1 A Psalm of Asaph. Only — good to Israel [is] God, to the clean of heart. And I — as a little thing, My feet have been turned aside,
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 As nothing, have my steps slipped, For I have been envious of the boastful,
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 The peace of the wicked I see, That there are no bands at their death,
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 And their might [is] firm.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 In the misery of mortals they are not, And with common men they are not plagued.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Therefore hath pride encircled them, Violence covereth them as a dress.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Their eye hath come out from fat. The imaginations of the heart transgressed;
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 They do corruptly, And they speak in the wickedness of oppression, From on high they speak.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 They have set in the heavens their mouth, And their tongue walketh in the earth.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Therefore do His people return hither, And waters of fulness are wrung out to them.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 And they have said, 'How hath God known? And is there knowledge in the Most High?'
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Lo, these [are] the wicked and easy ones of the age, They have increased strength.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 Only — a vain thing! I have purified my heart, And I wash in innocency my hands,
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 And I am plagued all the day, And my reproof [is] every morning.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 If I have said, 'I recount thus,' Lo, a generation of Thy sons I have deceived.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 And I think to know this, Perverseness it [is] in mine eyes,
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Till I come in to the sanctuaries of God, I attend to their latter end.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Only, in slippery places Thou dost set them, Thou hast caused them to fall to desolations.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 How have they become a desolation as in a moment, They have been ended — consumed from terrors.
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 As a dream from awakening, O Lord, In awaking, their image Thou despisest.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 For my heart doth show itself violent, And my reins prick themselves,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 And I am brutish, and do not know. A beast I have been with Thee.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 And I [am] continually with Thee, Thou hast laid hold on my right hand.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 With Thy counsel Thou dost lead me, And after honour dost receive me.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Whom have I in the heavens? And with Thee none I have desired in earth.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Consumed hath been my flesh and my heart, The rock of my heart and my portion [is] God to the age.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 For, lo, those far from Thee do perish, Thou hast cut off every one, Who is going a whoring from Thee.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 And I — nearness of God to me [is] good, I have placed in the Lord Jehovah my refuge, To recount all Thy works!
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
