Psalms 66
1 To the Overseer. — A Song, a Psalm. Shout ye to God, all the earth.
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Praise ye the honour of His name, Make ye honourable His praise.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Say to God, 'How fearful [are] Thy works, By the abundance of Thy strength, Thine enemies feign obedience to Thee.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 All the earth do bow to Thee, They sing praise to Thee, they praise Thy name.' (Selah)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Come ye, and see the works of God, Fearful acts toward the sons of men.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 He hath turned a sea to dry land, Through a river they pass over on foot, There do we rejoice in Him.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Ruling by His might to the age, His eyes among the nations do watch, The refractory exalt not themselves. (Selah)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Bless, ye peoples, our God, And sound the voice of His praise,
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Who hath placed our soul in life, And suffered not our feet to be moved.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 For Thou hast tried us, O God, Thou hast refined us as the refining of silver.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Thou hast brought us into a net, Thou hast placed pressure on our loins.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Thou hast caused man to ride at our head. We have entered into fire and into water, And Thou bringest us out to a watered place.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 I enter Thy house with burnt-offerings, I complete to Thee my vows,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 For opened were my lips, And my mouth spake in my distress:
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 'Burnt-offerings of fatlings I offer to Thee, With perfume of rams, I prepare a bullock with he-goats.' (Selah)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Come, hear, all ye who fear God, And I recount what he did for my soul.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Unto Him [with] my mouth I have called, And exaltation [is] under my tongue.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Iniquity, if I have seen in my heart, The Lord doth not hear.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 But God hath heard, He hath attended to the voice of my prayer.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Blessed [is] God, Who hath not turned aside my prayer, And His loving-kindness, from me!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
