Psalms 60

1 To the Overseer. — 'Concerning the Lily of Testimony,' a secret treasure of David, to teach, in his striving with Aram-Naharaim, and with Aram-Zobah, and Joab turneth back and smiteth Edom in the valley of Salt — twelve thousand. O God, Thou hadst cast us off, Thou hadst broken us — hadst been angry! — Thou dost turn back to us.

(Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

2 Thou hast caused the land to tremble, Thou hast broken it, Heal its breaches, for it hath moved.

du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

3 Thou hast shewn Thy people a hard thing, Thou hast caused us to drink wine of trembling.

Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

4 Thou hast given to those fearing thee an ensign. To be lifted up as an ensign Because of truth. (Selah)

Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

5 That Thy beloved ones may be drawn out, Save [with] Thy right hand, and answer us.

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

6 God hath spoken in His holiness: I exult — I apportion Shechem, And the valley of Succoth I measure,

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

7 Mine [is] Gilead, and mine [is] Manasseh, And Ephraim [is] the strength of my head, Judah [is] my lawgiver,

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

8 Moab [is] my pot for washing, over Edom I cast my shoe, Shout, concerning me, O Philistia.

Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

9 Who doth bring me [to] a city of bulwarks? Who hath led me unto Edom?

Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

10 Is it not Thou, O God? hast Thou cast us off? And dost Thou not go forth, O God, with our hosts!

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

11 Give to us help from adversity, And vain [is] the deliverance of man.

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

12 In God we do mightily, And He treadeth down our adversaries!

Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!